Læsevejledning

Læsevejledning

Mange siger til mig: Hvorfor skriver du en bog, når halvdelen af de senhjerneskadede, ikke magter at læse bøger mere? Jeg ved godt at dette er rigtigt, for jeg kunne heller ikke selv læse f.eks. en roman eller lignende, de første mange år efter hjerneskaden. Men det har jeg naturligvis tænkt på og indbygget i bogen. Så hvis du tror, at læsning af bogen bliver ligesom at skulle svømme til Amerika eller sluge en elefant i en mundfuld, ja så må jeg skuffe dig.

Hvordan spiser man så egentligt en elefant?

Det gør man naturligvis ved at tage en lille bitte bid af gangen. Bogen er nemlig slet ikke lavet som et langt og uoverskueligt plot på 134 sider, hvor du skal kunne huske 35 personer og ligeså mange ligegyldige begivenheder, og hvor morderens identitet så afsløres på sidste side. Hvis jeg havde skrevet min bog på den måde, ville jeg jo overhovedet ikke have forstået dig eller respekteret din aktuelle situation.

De små bidder.

Jeg har i stedet valgt at sætte mig i dit sted, hvilket ikke faldt mig særligt svært. Bogen er derfor inddelt i næsten 200 små afgrænsede afsnit, som du kan læse et enkelt af hver dag. Hvert lille afsnit er således på størrelse med en side eller to fra text-Tv, og slet ikke fyldt med nær så mange stave- og forståelsesfejl som i fjernsynet. Samtidigt med at du læser, erkender du gradvist sandheden om, hvad det egentlig er for en udfordring du har foran dig. For hvert eneste afsnit, bliver du samtidigt en lille smule klogere på, hvad du selv kan gøre for at komme videre i tilværelsen.

Den nye indlæringsmetode:

Det du helt præcist kan gøre, er at gennemlæse samme lille afsnit én ekstra gang dagen efter, lige inden du tager det næste lille afsnit. Hvis du har en modig nøgleperson hos dig der kan læse, kan du jo bede vedkommende om at gennemlæse det samme afsnit som du. Skriv evt. selv et par nøgleord om afsnittet ned i en lille privat bog, og brug derefter dine notater som “din nye ekstra hukommelse”. En særlig hukommelse du kan gå tilbage og læse i, og hvor alting ikke er blæst væk dagen efter. Hvis dit system skal være helt perfekt, er det meget vigtigt at du skriver i hånden, og ikke på en skærm.

Når du har læst afsnittet lukker du bogen i. Du og din makker kan så i fællesskab bruge et kvarters tid, på at diskutere hvad afsnittet handlede om og hvad meningen var. Her har du så kun dine egne håndskrevne notater at støtte dig til, hvilket skaber en helt ny og vidunderlig måde at huske effektivt på. For hver dag der går, vil du opdage at du bliver bedre og bedre til det.

Det er ofte let, når der er tale om nyt og ukendt stof. Sværere er det når indholdet står i kontrast til de fejlagtige myter der eksisterer om hjerneskader, og som vi alle slæber rundt på i et eller andet omfang. 

Vis hensyn til de normale!

Det tager jer måske et halvt år at komme igennem hele bogen. Dette langstrakte forløb giver imidlertid en dybere forståelse for din situation hos dine pårørende, som det ellers ville tage 10-15 år at opnå. En forståelse som næppe kan erkendes ved at gennemlæse bogen på en nat. Sjælen skal jo kunne følge med, og der er i høj grad tale om en følelsesmæssig rejse. Også for de raske.

På denne særlige måde, vil du langt bedre kunne huske, hvad du læste dagen før. Hvis du ikke i forvejen har prøvet det, vil denne simple metode gradvist give din indlæringsevne et tigerspring frem, på vej mod normalisering.

  Gid jeg selv og min familie blot havde haft sådan en bog det første halve år, efter min skade. Men dengang var den desværre ikke tilgængelig, fordi forfatteren endnu ikke selv kendte indholdet. 

Normal i en fart?

Selvom det i begyndelsen kan være fristende at læse mange sider på en gang, skal du være klar over, at jo flere sider du læser på en dag, des mindre vil du kunne huske og bruge i hverdagen. Ting tager tid. Gode ting kræver god tid. Rigtig god fornøjelse.