MCI

Hvad er MCI?

Mild cognitive impairment (MCI)
Betegnelsen mild cognitive impairment (‘let kognitiv svækkelse’) angiver, at de mentale funktioner er mere svækkede end normalt for alderen, men at personen ikke er dement, og at den basale praktiske funktionsevne i hverdagen ikke er påvirket, i svær grad.

Let kognitiv svækkelse, der er oversat fra mild cognitive impairment (MCI), er et begreb, der beskriver en tilstand præget af let svækkelse af kognitive funktioner, som for eksempel korttidshukommelse, koncentrationsevne, og mentale styringsfunktioner som at initiere, planlægge, igangsætte og afslutte tale/handlinger/opgaver.

ÅRSAGERNE TIL MCI

Årsagerne til MCI skyldes undertiden, men ikke altid livsstil. Der kan være tale om overvægt, motionsmangel, rygning, hjerteproblemer, misbrug, stress, medicinforgiftning, skifteholdsarbejde, søvnmangel eller depression. MCI kan også opstå efter hjernebetændelse,  meningitis, og en række andre betændelsetilstande i hjernen.

Men typisk er MCI-følgerne opstået , p.g.a.  af en kortere eller længere registreret iltmangel i hjernen(kaldes hypoxi). F.eks. efter Corona, OSA, og masser af andre lunge- eller luftvejssygdomme eller tilstande, der svækker vejrtrækningsfunktionen, og hvor respirationsbehandling undertiden har været nødvendig.

Mange af disse årsager, kan behandles med et godt resultat på et hospital, når blot man finder/kender den konkrete årsag. Når denne så er behandlet, sendes patienterne hjem, og skal/kan så selv gå igang med et selvhjælpsprogram derhjemme i hverdagen. En del magter opgaven med succes, og andre gør det desværre ikke. Det virker som om, at det mere er selve troen på at succes er et muligt udfald af forsøget, der afgør ens skæbne, end f.eks. sværhedsgraden og årsagen til den opståede MCI.

Hjerneskaderehabilitering i denne milde kategori(MCI), vurderes næsten altid til at være under bagatelgrænsen, og tilbydes derfor af ressourcemæssige grunde, ikke på de offentlige  Neurorehabiliterings Centre.

Følgerne af længerevarende iltmangel i hjernen, som følge af helt forskellige respirationssygdomme, får overraskende nok, tilsyneladende de samme konsekvenser for de ramte. Nemlig MCI symptombilledet.

Selvhjælpsbøger som f.eks. “Af Skade Bliver Man Klog“, kan her være en rigtig god start som inspiration, hvis hverken man selv eller ens pårørende, aner hvordan man strukturerer opgaven, og hvor man egentlig skal begynde.

MCI er ikke demens

Da demens i de fleste tilfælde er en tilstand, der udvikles langsomt og snigende, er der behov for et begreb, der dækker den helt tidlige fase, hvor de kognitive funktionsforstyrrelser så småt begynder at dukke op, men hvor disse forstyrrelser endnu ikke er så udtalte, at diagnosekriterierne for demens er opfyldt.

MCI anses som et mellemstadie, mellem normal funktionsevne og egentlig demenssygdom. Altså en slags forløber der kan registreres 5-10 år før demensen viser sig. Kun ca. halvdelen, der oplever MCI, får demens. Dette forudgående “missing link” er særdeles interessant, fordi at demens ikke kan helbredes eller standses, når man først når frem til dette stadie. Det kan  mange af de mest udbredte årsager til MCI, derimod godt. Derfor er den rette diagnose og årsag særdeles vigtig, at få afklaret, når der opstår hukommelses- og koncentrationsmæssige problemer, som i MCI. Når først lægerne har stoppet ulykken, giver det rigtig god mening, at begynde at genopbygge de celler i hjernen der er gået tabt.

OSA-relateret MCI

I ca. 60% af alle tilfælde med MCI, kan man kun påvise én særlig fællesnævner: OSA. Obstruktiv Søvnapnø Syndrom er en genetisk lidelse, der medfører forsnævrede luftveje.   P.g.a. natlige kvælningsanfald, opstår der iltmangel i hjernen(hypoxi), og dermed en fremadskridende celledød(iskæmi).

Dagens gode nyhed er, at MCI og dermed også demens, kan bremses, når der er tale om Søvnapnø, fordi der er udviklet en særlig respirator(CPAP), der sikrer at vejrtrækningen ikke blokeres under søvnen. I Danmark er der ca. 100.000 mænd og kvinder, der er disponeret for sygdommen søvnapnø, men kun knap halvdelen er diagnosticerede og i behandling. Det handler naturligvis om at opdage og erkende sygdommens tilstedeværelse og alvor, før skaderne på hjernen bliver permanente. Se videoen her, med de særlige kendetegn, som enhver der omgås en patient, let kan genkende og handle på.

Link til videoen: Hvad er søvnapnø?

10 typisk ting der viser at du har fået MCI

Du forlægger ting hyppigere end andre. Alle kan glemme hvor de har lagt deres briller. Men hvis det sker 10-20 gange på en formiddag, med såvel briller som alt muligt andet, ja så ved du at der er tale om MCI.
Nogle gange har du svært ved at huske, hvad helt almindelige ting som F.eks. Køleskab, døren, støvsugeren, din nabo eller din mangeårige kollega o.s.v. hedder.
Du er holdt op med at læse bøger. Du skal hele tiden bladre tilbage, fordi du har glemt oplysninger på de foregående sider. Du når oftest kun 5-10 sider hen før du opgiver.
Du kan have svært ved at finde vej, til steder du før har besøgt mange gange.
Du kan stille et spørgsmål igen, 2 minutter efter at du har fået svaret.
Nogle gange blokeres du i at udføre helt almindelige opgaver, som F.eks. at foretage et simpelt telefonopkald eller at sende en mail. Opgaven synes fuldstændig uoverskuelig, og påbegyndelsen af den, føles som at skulle svømme til Amerika.
Du har svært ved at afslutte din talestrøm eller færdiggøre påbegyndte opgaver. Derfor efterlader du dig flere opgave når dagen er gået, end der var, da du stod op.
Du bliver ofte opfarende og stresset, hvis du skal udføre mere end to ting på en gang.
Ude af øje ude af sind. Hvis du lægger et dokument ovenpå et andet, aner du ikke, hvor du har lagt det første.
MCI er en usynlig skade på din hjerne. Derfor kan du også selv have svært ved at indrømme at din hukommelse svigter, selv om alle andre har opdaget det, og påpeger det igen og igen.
Men når MCI først erkendes, kan man selv begynde at reparere på skaderne, og løbende tilpasse sine egne og andres forventninger til de nye vilkår.
Her er bogen Af Skade Bliver Man Klog en rigtig god begyndelse.

Som det ses af figuren, begynder det hele med en arvelig, medfødt disposition for forsnævrede luftveje. Genet, der optræder med overhyppighed  i alle 4 stadier, kaldes ApoE4. Den obstruktive søvnapnø, kommer først til udtryk som sygdom i 40-50års alderen. Hvis sygdommen ikke opdages og behandles, opstår der MCI, og efter 5-10år kan man registrere egentlige demenssygdomme, som f.eks. Alzheimers o.l.

Hvordan genopbygger man egentlig hjernens celler igen?

Umiddelbart kan en genopbygning af hjernen efter en skade virke uoverskuelig. Både for dig selv, og for de personer der vælger at støtte dig i genopbygningsfasen.

Hvis du tror, at der er tale om raketvidenskab, er der plads til forbedringer i dit verdensbillede. Der er nemlig ikke tale om noget svært og uoverskueligt, som det tager 30 år at uddanne sig til.

Det handler om ret simple ting, som alle, der kan læse og skrive ret hurtigt kan sætte sig ind i, hvis de beslutter sig for det. Lidt på samme måde som alle mennesker fra 10 år og opefter, kan sætte sig ind i funktionerne på en IPhone.

De vigtigste faktorer, og lettest tilgængelige  under

Genopbygningsprocesserne, er bl. a :

Den personlige administration af søvnen.

Begge dele udgør de væsentligste brændstoffer, til at speede produktionen af nye nerveceller i din hjerne op.

Den menneskelige hjerne kan producere alt fra ca. 100 til 10.000 nye celler i døgnet. Om det skal være 100 eller 10.000, er ting som du rent faktisk selv kan bestemme og regulere, når du først opdager hvordan.

Derfor er der folk der har haft hjerneskader før dig, der har normaliseret hjernens funktioner meget hurtigere, end de der har siddet og ventet på et mirakel.  Denne side er rent faktisk skrevet, af en helt almindelig hjerneskadet fyr, der selv tog chancen og ansvaret, uden at vide om succes var mulig, eller om det var spild af tid.

Hvis du ønsker flere oplysninger om udgivelserne, kan du skrive til mig på email: guitarmanaros@gmail.com

Tilbage til forsiden