Behandling af søvnapnø

Guide til behandling af søvnapnø med CPAP

Forfatteren til denne artikel har haft søvnapnø i over 20 år, og sammenlagt tilbragt ca. 50.000 timer i CPAP behandling.

I begyndelsen var det naturligvis lidt svært, men hen af vejen har jeg ladet mig inspirere af andre i samme situation, ligesom jeg har lavet et hav af forsøg, for at opnå den mest komfortable søvn. Når jeg siger komfortabel søvn, mener jeg at indslumringen nu tager ca. 5 minutter, og at jeg kun sjældent bliver forhindret i at få de ca. 7,5 timers sammenhængende dybe søvn jeg har brug for. Der er heller ikke længere apnøer(kvælninger) der belaster mit energiniveau, humør og mit helbred. Jeg vågner op uden udtørrede slimhinder, og har ikke mere nogen former for ubehag, ved at ligge med masken.

Efterhånden er behandlingen blevet noget rutinemæssigt og uproblematisk. Ligesom at børste sine tænder, eller vaske sit hår. Det har taget mig nogle år, og ingen kan forvente at det sker den første nat, man benytter CPAP. Jeg kan imidlertid godt huske, hvor svært det var i begyndelsen, hvor alt var nyt og jeg slet ikke vidste ret meget, om alt det jeg i dag ved om CPAP-behandling.

All disse erfaringer har jeg samlet i denne artikel, så hvis du selv eller din ægtefælle, har fået konstateret søvnapnø af en søvnlæge, er du kommet det helt rigtige sted hen.

Oversigt over dit udstyr

CPAP behandlingen indeholder 3 fysiske ting, som du skal lære at kende.

1. CPAP maskinen sender et overtryk i form af almindelig ren luft, ned gennem dine luftveje, så hver tilstopning af luftvejene opløses, og du atter kan få luft.

De 3 mest almindelige CPAP modeller i Danmark

 

 

2. En ansigtsmaske, der ved at slutte helt tæt, sørger for at luften via næse og mund, presses ind i din krop og åbner dine luftveje.

 

Næsemaske                                                                Full-Face maske

 

 

3. En plastikslange der forbinder din maske med CPAP’en. Slangen er af plastik, ca. 2 meter lang, og forsynet med gummimuffer i enderne. Disse muffer passer præcist til såvel masken som CPAP’en, og kan let trykkes af og på, når slangen skal renses og efterses for slitage eller utætheder.

 

 

 

Maskevalg.

Når jeg starter med at nævne maskevalget først, er det fordi at det er her de fleste problemer opstår. Ikke fordi der er noget i vejen med maskerne. En maske er imidlertid ikke blot en standard maske, der passer til alle mennesker. Årsagen til at der er mange forskellige masker, er f.eks. at vores ansigter er udformet meget forskelligt i forhold til størrelse og form. Nogle har sygdommen i så let grad, at de rent faktisk kan klare sig med en billig og smart næsemaske, mens andre kun kan blive 100% tilfredse med en såkaldt full-facemaske, der dækker både næse og mund.

Så hvis du er en af de mange, der oplever problemer de første par nætter, er det altså ikke fordi at der er noget i vejen med dig, men fordi den maske du tilfældigvis har fået med hjem, slet ikke egner sig til dit behov. Masken kan ligesom f.eks. sko, have en helt forkert form eller en forkert størrelse. Typisk findes alle Full-Face masker i en bred og en smal udgave. Herudover findes de smalle såvel som de brede, i 3 forskellige størrelser (L-M-S)

Det betyder i praksis, at langt de fleste rent faktisk må frem og tilbage til hospitalet flere gange, før man endelig er i mål med den helt perfekte maske. Nogle læger er naturligvis klar over dette, og de giver derfor folk flere forskellige masker med hjem til test, mens man andre steder blot udleverer den billigste man har.

På nogle hospitaler udmåler man også, om ens ansigt har størrelse Large – Medium eller Small. Det gør man med en lille plasticmåler, som kan rekvireres fra fabrikkerne. Denne service er naturligvis en kæmpehjælp for dig, fordi du så hurtigere kan finde den rette maske.

Husk: Intet menneske på jorden, kan vænne sig til at sove ordentligt med en maske, der ikke passer til ansigtet.

Først når man har fundet den helt rette maske, kan man begynde selve tilvænningsperioden, og den øvrige optimering du finder i denne artikel 

 

CPAP’en

CPAP’en er en avanceret computerstyret maskine, der er specielt fremstillet til at kunne ophæve de såkaldte Apnøer, som du og jeg lider under.

CPAP’en blev opfundet for ca. 30 år siden, og udkonkurrerede hurtigt den gamle metode, man behandlede søvnapnø på tidligere.

Den gamle metode, bestod i at lægerne opererede et lille sølvrør(kaldet en Tracheostomi) ind i halsen, som patienterne så kunne trække vejret igennem.  

Tracheostomi.

 

I princippet er CPAP’en en luftpumpe, der sender et konstant lufttryk af en forudindstillet størrelse (10-20 cm.)ned gennem luftvejene, og udspiler luftrøret, så man atter kan trække vejret.

Auto-CPAP

I dag er CPAP’en blevet mere avanceret, så den f.eks. føler på om der er en blokering, og så øger trykket indtil der er “hul” igennem. Mellem apnøerne holder den pause på et lavt tryk (4 cm), hvilket gør søvnen mere behagelig og indslumring meget lettere. Denne særlig funktion hedder AUTOCPAP.

Rampe Funktionen

De nye maskiner har også en smart facilitet, der kaldes for en RAMP funktion. Denne kan indstilles i minutter, og når den er koblet til, starter maskinen op med et meget lille tryk f. eks. 4 cm. Først når maskinen har kørt i det opgivene antal minutter( f.eks. 30 min., begynder den at øge trykket til behandlingstrykket, der f.eks. kan ligge mellem 5-20 cm. På dette tidspunkt er man normalt faldet i søvn, og har derved ikke de samme indslumrings problemer som før.

Næsens funktion

Din næse har til opgave at opvarme den indåndede luft til 37 grader, og slimhinderne skal forsøge at tilføre indåndingsluften den rette fugtighed, den passer til lungernes.

Med den rette fugtighed menes ca. 60-70%. Hvis man sover i et lokale med f.eks. aircondition, holder dette luftfugtigheden nede på 30-40%. Dette kan næsen slet ikke følge med til, og det medfører at man vækkes og er udtørret i svælget. Det er naturligvis ubehageligt og det føles præcist, som hvis man var ved at æde sig gennem en klit ved vesterhavet.

Løsningen er simpel, idet man enten får slukket før AirConnen eller åbner et vindue på klem. Udendørsluften skal så nok sørge for, at fugtigheden bringes op på et niveau, hvor man undgår udtørring. dette er noget du skal være særdeles opmærksom på ved f.eks. hospitalsophold, eller hotelophold i sydens sol.

De fleste CPAP maskiner er i dag forsynet med en luftfugter, du kan indstille, så den luft der bruges har en fugtighed, der passer perfekt til størrelsen på dit soveværelse, temperaturen og årstiden. Vandtanken skal efterfyldes hver dag med enten kogt, eller demineraliseret vand. Du skal imidlertid ikke forvente at det er nok til at undgå udtørring, når der kører et airkonditonanlæg i lokalet.

Denne side er under udvikling og vil være færdig ca. 15. november 2021