Drifterne og din indre kerne

Kontakt med Din Indre Kerne

Mange tænker sikkert: Hvordan kan jeg komme i kontakt med min indre kerne, og kan man overhovedet kommunikere med den, når den nu er sprogløs?Svaret er, at man godt kan sende ordløse signaler frem og tilbage, men det forudsætter, at man accepterer eksistensen af den højere bevidsthed.

Den har jo gode intentioner, og når du mærker medfølelse eller empati, er det din indre kerne der taler til dig. Den optræder også som din samvittighed, hvis du har svigtet den, ved f.eks. at benægte dens eksistens. Løgn, fortielser og andre former for flugt, er at benægte det der dybest set er dig, inderst inde.

Det kræver lidt øvelse og træning, før man får opbygget en tæt relation til den, og lader den være vores sande identitet.

Tolle foreslår, at du slår op på et tilfældigt sted i hans bøger, og læser en smule. Det er først når du lægger bogen fra dig, at nærkontakten med din højere bevidsthed opstår. Det vigtige er altså ikke at læse, men den efterfølgende refleksion.

Når man kommer i god kontakt med kernen, kan man begynde at lade den træffe beslutninger for en. Altså beslutninger, der ikke som vanligt er truffet ud fra et rationelt forretningsmæssigt grundlag, men behandlet som et samvittighedsspørgsmål, i dine relationer med dig selv og dine medmennesker.

Hvis man tildeler den indre kerne positiv opmærksomhed, vil den svare tilbage med nydelse og følelse af livsglæde og selvtilfredshed.

Den indre kerne har forbindelse til kroppen på flere måder.

De mest udbredte, er at give hånd eller holde andre mennesker i hånden.

Det kan også være at stryge andre over kinden, eller gennem håret.

Berøring siger mere end tusind søde ord.

 

Alle de erogene zoner på kroppen, har direkte forbindelse til det højere bevidsthedslag i os. Alle mennesker har som bekendt en kønsdrift. Denne er en forudsætning for at vi kan forplante os. Kønsdriften har imidlertid også en anden ligeså vigtig funktion. Det handler om stimulering af et særligt hormon kaldet OXYTOCIN.

Hver eneste dag, møder vi alle ubehag i form af frustrationer, modgang og skuffelser i mange forskellige former.  Alle disse negative ting aflejres, som en slags affaldsstoffer i vores hjerne. Nogle af os, har måske uafklarede  konfliktfyldte oplevelser liggende helt fra barndommen. Selvom frustrationerne er gamle, ligger de stadig som en slags overflødig bagage i vores liv. Men det er der råd for. Her er det kønsdriften virkelig er til gavn i det daglige. Når vi berører de såkaldt erogene zoner på vores krop, er det som om vi spørger os selv, om hjernen mon trænger til en form for rensning eller regøring. Vores privilegium som mennesker er, at det  rent faktisk er muligt, at udskylle nogle af de ophobede affaldsstoffer, ved en simpel aktivitet. Det eneste vi behøver at gøre er blot at lytte til kroppens signaler, og handle på dem. 

Når vi registrerer nydelsen ved den første berøring, er det som om noget inde i os, fortæller om vi har brug for mere af samme slags opmærksomhed, eller ej. Hvis svaret er ja tak, er rengøringsarbejdet  allerede i gang, og jo mere vi stimulerer, des større nydelse opnår vi. Til sidst er det, som om at vores hjerne overrisles med de mest vidunderlige stoffer og vi ser måske et festfyrværkeri for det indre blik, og samtidigt kramper vi sammen, mens alle affaldsstofferne ryger ud med skyllevandet.  Forløsningen er fuldført, og vi kan atter gå ud at møde verden med fornyede kræfter. Nogle foretager denne lille mental- hygiejniske renselsesopgave ofte, andre kun et par gang om ugen eller endnu sjældnere.    

 

 

 

 

Berøring og stimulation medfører altså en styrkelse af den mentale sundhed.

Siden er under udarbejdelse og vil være under fortsat  udbygning.