Elefanten

Fablen om de 5 blinde mænd og elefanten

Kan vi selv lære at kontrollere vores sympatier og antipatier, så det ikke er dem der styrer os? Hvorfra stammer mine holdninger og synspunkter egentlig, og tåler de alle et oprigtigt eftersyn?

Engang for mange år siden var der en sultan i Hindustan. Han havde hørt om noget der hed en elefant, og han ville gerne vide mere om hvad en elefant er for en størrelse.

Han sendte derfor sine 5 blinde tjenere afsted for at undersøge sagen nærmere. De fandt hurtigt dyret, og begyndte hver for sig at gøre deres iagttagelser. Den første stødte på snabelen, og han udbrød straks: “En elefant er en slange”. Den næste stødte på elefantens ben og han sagde: “Det er ikke sandt.  En elefant er et stort træ.” Den tredje rørte dyrets hale og sagde: ” I er fulde af løgn, en elefant er et tov”. Den fjerde rørte ved elefantens øre og udbrød: “Aha… elfanten er en vifte” Den femte rørte ved elefantens stødtand og svor, at elefanten var et spyd.

De drog derefter hjem til sultanens palads, og på vejen kom de op at skændes om, hvem af dem der i virkeligheden havde ret. Men ingen af dem ville give sig, for de vidste med sikkerhed at de selv havde berørt elefanten, og derfor ikke behøvede at lytte til de andres tåbelige forklaringer.

Sandheden er den, at ingen af dem havde forstået hvad en elefant egentlig er for et dyr. Sandheden er også, at de på hver deres måde havde ret i, hvad de hver især havde oplevet. Men samtidigt havde de alle været skråsikre på at kende den fulde sandhed om elefanten, selvom de kun havde oplevet en enkelt detalje.

Moralen af fablen: Mennesket har en tilbøjelighed til at indtage én bestemt holdning, når de har registreret noget nyt. Alle senere indtryk, vil som oftest ikke blive bedømt objektivt, men være farvet af den første indskydelse. Det synes som om, at vi som mennesker er glade, når vi enten har fået sympati, eller antipati for noget nyt og ukendt. Det gør os på en måde trygge, at vi har taget stilling og fået manet tvivlen om emnet i jorden.

Det er der naturligvis gode forklaringer på. Det er jo energibesparende for os, når vi ikke behøver at tage stilling til alting hele tiden, men på forhånd har inddelt  verden i muligheder og trusler. 

Ulempen er, at når vi mødes med andre mennesker, der også har dannet sig en mening eller holdning ud fra samme begrænsende synsvinkler, vil der undertiden opstå endeløse diskussioner. Altså en strid om retten til at eje sandheden, præcis som blandt de blinde mænd fra Hindustan. Nogle vil endog gå så langt, som at bruge lang tid og energi, på at belære de andre om deres store uvidenhed og fejlagtige observationer.

Hvis du fandt denne side brugbar og informativ, må du gerne dele linket med andre, der kunne have glæde af den. Det gør du ved at klikke på et af de små blå links (FB, Twitter eller e-mail) herunder.

Tilbage til forsiden