Genopbygningsprocesserne

Genopbygningsprocesserne i hjernen

Det følgende er et kort uddrag fra selvhjælpsbogen “Af Skade bliver man klog”

Neurogenese

Definitionen på neurogenese er ”videnskaben om hjernens genopbygningsprocesser”. Det er en ret ny videnskab, der kun har eksisteret i cirka ti år. Mekanismerne i neurogenesen er interessante, hvis man vil forstå, hvordan ens hjerne udvikler sig fra barn til voksen. Tænk engang, at den hjerne, der i femårsalderen er ret primitiv, blot 10-12 år senere har udviklet sig til at mestre en lang række fantastiske egenskaber. For eksempel at læse og skrive, formulere sig, regne med komplekse regnemetoder og ikke mindst anvende avancerede digitale værktøjer.

I tyveårsalderen vil hjernen være nået så langt, at dens ejer kan klare sig selv og være i stand til at dække sine mentale og fysiske behov. Det er en proces, hvor man går fra at være stærkt afhængig af ens forældre til at blive et modent og selvstændigt individ.

Det nye og interessante er, at neurogenesen ikke automatisk stopper her. Den fortsætter derimod hele livet. Bare ikke med helt samme hastighed. Når man får en senhjerneskade, bliver hjernens udviklingsprocesser pludselig ekstra interessante. Her reduceres celletætheden i hjernen nemlig mærkbart, hvilket som bekendt medfører en række problemstillinger, som du og jeg kun kender alt for godt.

For os er det særligt interessante og særdeles positive ved neurogenesen, at man for nylig har opdaget en lang række ydre forhold, der er afgørende for den fart, hvormed genopbygningen af hjernen foregår. En viden, som var ukendt for blot fem-ti år siden. Det kan være en rigtig god idé at forstå, hvad det egentlig er, der foregår under genopbygningen. Her kommer en lidt forsimplet forklaring, der kan bruges som grundlag, når man selv vil ændre på tingene og speede processen op.

En naturlig forklaring

Forskellen på arbejdshukommelsen hos en 5-årig og en 20-årig skyldes blandt andet forskelle i hjernernes celletæthed. En høj celletæthed bevirker, at hjernen dels kan arbejde hurtigere, dels kan jonglere med store informationsmængder på én gang.

Hver dag går nogle af de gamle celler til, og herved reduceres cellernes tæthed. I løbet af 50 år vil alle de oprindelige celler således være forsvundet. Den gode nyhed er naturligvis, at du hver eneste dag producerer et vist antal af nye såkaldte stamceller i din hjerne. Mængden af nyproducerede celler er imidlertid ikke noget fast antal hos et menneske. Dette antal har nemlig vist sig at variere fra måske 100 til op mod 10.000 per dag hos det samme individ.

Det, der afgør, hvor mange nye stamceller du som voksen producerer, er flere forskellige ydre faktorer. Produktionen er nemlig bestemt af din adfærd den pågældende dag. Man kender endnu ikke alle de ting, der stimulerer eller hæmmer produktionen, men der foregår til stadighed intens forskning på dette område. De ting, som man i dag med sikkerhed ved spiller en afgørende rolle, er:

  • Mængden af den daglige motion.
  • Tætte sociale bånd og relationer til andre.
  • At bo sammen med andre.
  • Mængden af nærvær, intimitet og sex.
  • At indgå i sociale fællesskaber og netværk med ligestillede.
  • Samhørighed med andre.
  • Tryghed og sikkerhed.
  • Nattesøvnen er uafbrudt i 7-9 timer
  • Vitaminer

Der er også hæmmende faktorer. Det kan være:

  • Fysisk passivitet.
  • Social isolation.
  • Seksuel afholdenhed.
  • Alkoholmisbrug.
  • Rygning.
  • Søvnmangel.
  • Depression
  • Vitaminmangel
  • Medicinforgiftning
  • Stress

De nye stamceller i hjernen dør desværre igen efter en uges tid, medmindre du beslutter dig for at beskæftige din hjerne på en helt bestemt måde. Hver gang du udfordrer hjernen med noget helt nyt og ukendt – noget du ikke umiddelbart har de fornødne ressourcer til at forstå – vil der foregå en særlig proces under søvnen den efterfølgende nat. I korte øjeblikke vil hjernebølgerne svinge på en helt særlig frekvens. Hvis hjernen registrerer, at du i dagens løb har manglet de fornødne celler til at rumme en særlig problemstilling, begynder den at aktivere de nye stamceller. Herved bliver stamcellerne levedygtige på lige fod med de veteranceller, du i forvejen råder over, og indgår således aktivt i for eksempel din arbejdshukommelse.

Stimulerende faktorer for cellernes overlevelse

  • Daglige mentale udfordringer.
  • At udfordringerne er svære, og at du virkelig skal anstrenge dig.
  • At opgaverne har en tilpas sværhedsgrad, så du ved øvelse over nogle dage oplever succes. 

Hæmmende faktorer for cellernes overlevelse

  • Rutineopgaver
  • Ensformig livsstil
  • Mental passivitet.
  • Gentagelse af opgaver, du allerede kan udføre med succes.

Vi kan her konkludere, at vejen til en større celletæthed i vores arbejdshukommelse har to forskellige elementer.

  1. a) produktion af nye stamceller.
  2. b) de nye cellers overlevelse og integration.

Tilbage til forsiden