Genopbygningsprocesserne

Velkommen til Hjernesiden 

Mit navn er Per Leth, og jeg er redaktør her på siden.

Denne side handler bl.a. om hjernens funktioner, hjerneskader, forebyggelse af dem og myterne. Den har særligt fokus på, hvad du selv stiller op, når du på den ene eller den anden måde, støder på fænomenet hjerneskade i dit liv. Det kan f.eks. være efter Covid-19, eller en af de mange andre respirationssygdomme, der reducerer iltmængden til hjernen(Hypoxi) i en kortere eller længere periode. Det kan naturligvis også være  efter meningitis, hjernebetændelse, stroke, hjertestop, drukning, OSAS-blodpropper, MCI  o.s.v..

Hjernen er det organ, der er allerbedst til at genopbygge sig selv. Altså til at lave nye celler i stedet for dem, der evt. er gået tabt. Videnskaben om denne særlige proces kaldes for  (Neurogenese). Alle er født med evnen til at genopbygge nye hjerneceller, men kun de færreste er klar over, hvordan man i praksis speeder processen op. De fleste skader er forholdsvis små og usynlige, og de kaldes MCI – (Mild Cognitive Impairment).

Når der “kun” er tale om MCI, er det derfor en forholdsvis taknemmelig opgave, at hjælpe hjernen, til at reparere sig selv, når man kommer hjem fra hospitalet.

Siden her er specielt velegnet:  

Hvis du selv har fået en hjerneskade

 Hvis du kender en der har fået en hjerneskade

Hvis du blot er nysgerrig, efter at lære mere om emnet. F.eks. hvordan du selv undgår at få en skade på hjernen. Og hvordan du helt præcis gør, og hvad du ikke skal gøre, når du selv, eller en du kender får en hjerneskade.

AF SKADE BLIVER MAN KLOG  – FÅS NU SOM PAPERBACK

Hvordan er det at leve med en mindre hjerneskade, og hvordan går man selv i gang, med at genopbygge og normalisere hjernens funktioner, når man kommer hjem fra hospitalet?

Det er to af de spørgsmål, som Per Leth forsøger at besvare i sin bog “Af skade bliver man klog”, hvor han i høj grad trækker på sine egne erfaringer. Han blev i 2001 selv ramt af en mindre hjerneskade, og den vendte op og ned på både hans og familiens tilværelse. Mange dagligdags gøremål blev pludselig indviklede og uoverskuelige, og en hård læringsproces startede for at få hverdagen til at fungere.

I bogen beskriver Per Leth med stor indsigt, et ukueligt gå-på-mod og et humoristisk glimt i øjet, hvad en senhjerneskade er, ligesom han præsenterer en lang række strategier, metoder og værktøjer – blandt andet til at træne sin hjerne.

Per Leth kalder selv bogen for en ’grønspættebog’ for personer med hjerneskade og deres pårørende.

Bogen er også en praktisk øvelse for den udenforstående, i at indleve sig i andre familiers livssituation. Der er tale om en særlig udbredt udfordring, der i dag berører 120.000 danske familier, og som lige pludselig kan blive ens egen skæbne.

Denne bog er ikke nogen helt almindelig bog, om folk der er kommet lidt galt afsted og har fået en hjerneskade.

Det er derimod en særdeles positiv, grundig og inspirerende guide til, hvordan man selv kan stimulere hjernens genopbygningsprocesser, og genvinde det tabte og hurtigere komme ovenpå igen. Ikke blot humørmæssigt, men i høj grad også i forhold til det intelligensmæssige potentiale. 

De fleste der møder denne særlige udfordring, er ofte uforberedte, og er kun sjældent uddannet, til at være en ressource for den ramte.

Bogen er især tænkt som en faglig ballast og moralsk støtte, til familie, venner, naboer og kolleger, i dette spændende, meningsfulde og udfordrende arbejde.

Her er det hele samlet på et sted , i en bog, forklaret på en simpel og letforståelig måde.

 Den henvender sig derfor til ganske almindelige mennesker, der pludselig selv står i en situation, de ikke før har prøvet. 

Men også til dig, der kender et menneske, der har pådraget sig en større eller mindre skade, der gør, at de koncentrations, hukommelses- og tankemæssige funktioner i hjernen, er svækkede i en periode.

Årsagen til katastrofen er ligegyldig. Som frivillig hjælper, er opgaven nemlig præcis den samme. Diagnoser er lægernes og hospitalets ansvar. Det er det de er eksperter i. Ansvaret for den generelle rehabiliteringsproces, efter udskrivning fra hospitalet, ligger i en periode hos familien, indtil den skadede selv kan overtage koordineringen og dermed ledelsen af projektet.

Læs forordet af Psykolog og Adjunkt Malene Flensborg Damholt, Aarhus Universitet her:

Læs boganmeldelsen af Hjerneskadeforeningens direktør her :

Bogen kan lånes som paperback på alle landets førende biblioteker.

ISBN: 978-87-7018-679-7

Køb Bogen Her:  

Lån bogen gratis på eReolen her :

Køb E-Bogen Her:

Myter og fakta om hjerneskader

Foredrag om hjerneskader

Danmarks Biblioteks Centrals bedømmelse af bogens relevans og litterære kvalitetsniveau:

Læsevejledning

Hjernesagens Hjemmeside

Hjerneskadeforeningens hjemmeside

LIV DER REDDES – SKAL OGSÅ LEVES !

 

Genopbygningsprocesserne i hjernen

Det følgende er et kort uddrag fra selvhjælpsbogen “Af Skade bliver man klog”

Neurogenese

Definitionen på neurogenese er ”videnskaben om hjernens genopbygningsprocesser”. Det er en ret ny videnskab, der kun har eksisteret i cirka ti år. Mekanismerne i neurogenesen er interessante, hvis man vil forstå, hvordan ens hjerne udvikler sig fra barn til voksen. Tænk engang, at den hjerne, der i femårsalderen er ret primitiv, blot 10-12 år senere har udviklet sig til at mestre en lang række fantastiske egenskaber. For eksempel at læse og skrive, formulere sig, regne med komplekse regnemetoder og ikke mindst anvende avancerede digitale værktøjer.

I tyveårsalderen vil hjernen være nået så langt, at dens ejer kan klare sig selv og være i stand til at dække sine mentale og fysiske behov. Det er en proces, hvor man går fra at være stærkt afhængig af ens forældre til at blive et modent og selvstændigt individ.

Det nye og interessante er, at neurogenesen ikke automatisk stopper her. Den fortsætter derimod hele livet. Bare ikke med helt samme hastighed. Når man får en senhjerneskade, bliver hjernens udviklingsprocesser pludselig ekstra interessante. Her reduceres celletætheden i hjernen nemlig mærkbart, hvilket som bekendt medfører en række problemstillinger, som du og jeg kun kender alt for godt.

For os er det særligt interessante og særdeles positive ved neurogenesen, at man for nylig har opdaget en lang række ydre forhold, der er afgørende for den fart, hvormed genopbygningen af hjernen foregår. En viden, som var ukendt for blot fem-ti år siden. Det kan være en rigtig god idé at forstå, hvad det egentlig er, der foregår under genopbygningen. Her kommer en lidt forsimplet forklaring, der kan bruges som grundlag, når man selv vil ændre på tingene og speede processen op.

En naturlig forklaring

Forskellen på arbejdshukommelsen hos en 5-årig og en 20-årig skyldes blandt andet forskelle i hjernernes celletæthed. En høj celletæthed bevirker, at hjernen dels kan arbejde hurtigere, dels kan jonglere med store informationsmængder på én gang.

Hver dag går nogle af de gamle celler til, og herved reduceres cellernes tæthed. I løbet af 50 år vil alle de oprindelige celler således være forsvundet. Den gode nyhed er naturligvis, at du hver eneste dag producerer et vist antal af nye såkaldte stamceller i din hjerne. Mængden af nyproducerede celler er imidlertid ikke noget fast antal hos et menneske. Dette antal har nemlig vist sig at variere fra måske 100 til op mod 10.000 per dag hos det samme individ.

Det, der afgør, hvor mange nye stamceller du som voksen producerer, er flere forskellige ydre faktorer. Produktionen er nemlig bestemt af din adfærd den pågældende dag. Man kender endnu ikke alle de ting, der stimulerer eller hæmmer produktionen, men der foregår til stadighed intens forskning på dette område. De ting, som man i dag med sikkerhed ved spiller en afgørende rolle, er:

  • Mængden af den daglige motion.
  • Tætte sociale bånd og relationer til andre.
  • At bo sammen med andre.
  • Mængden af nærvær, intimitet og sex.
  • At indgå i sociale fællesskaber og netværk med ligestillede.
  • Samhørighed med andre.
  • Tryghed og sikkerhed.
  • Nattesøvnen er uafbrudt i 7-9 timer
  • Vitaminer

Der er også hæmmende faktorer. Det kan være:

  • Fysisk passivitet.
  • Social isolation.
  • Seksuel afholdenhed.
  • Alkoholmisbrug.
  • Rygning.
  • Søvnmangel.
  • Depression
  • Vitaminmangel
  • Medicinforgiftning
  • Stress

De nye stamceller i hjernen dør desværre igen efter en uges tid, medmindre du beslutter dig for at beskæftige din hjerne på en helt bestemt måde. Hver gang du udfordrer hjernen med noget helt nyt og ukendt – noget du ikke umiddelbart har de fornødne ressourcer til at forstå – vil der foregå en særlig proces under søvnen den efterfølgende nat. I korte øjeblikke vil hjernebølgerne svinge på en helt særlig frekvens. Hvis hjernen registrerer, at du i dagens løb har manglet de fornødne celler til at rumme en særlig problemstilling, begynder den at aktivere de nye stamceller. Herved bliver stamcellerne levedygtige på lige fod med de veteranceller, du i forvejen råder over, og indgår således aktivt i for eksempel din arbejdshukommelse.

Stimulerende faktorer for cellernes overlevelse

  • Daglige mentale udfordringer.
  • At udfordringerne er svære, og at du virkelig skal anstrenge dig.
  • At opgaverne har en tilpas sværhedsgrad, så du ved øvelse over nogle dage oplever succes. 

Hæmmende faktorer for cellernes overlevelse

  • Rutineopgaver
  • Ensformig livsstil
  • Mental passivitet.
  • Gentagelse af opgaver, du allerede kan udføre med succes.

Vi kan her konkludere, at vejen til en større celletæthed i vores arbejdshukommelse har to forskellige elementer.

  1. a) produktion af nye stamceller.
  2. b) de nye cellers overlevelse og integration.

Hvis du fandt denne side brugbar og informativ, må du gerne dele linket med andre, der kunne have glæde af den. Det gør du ved at klikke på et af de små blå links (FB, Twitter eller e-mail) herunder.