Hvad er et syndrom ?
I lægevidenskab og fysiologi er et syndrom, betegnelsen for en samling af flere klinisk synlige tegn, symptomer, fænomener eller karakteristika, som ofte optræder sammen. Tilstedeværelsen af et af disse tegn kan gøre patienten, de pårørende, og sundhedsprofessionelle opmærksomme på den mulige tilstedeværelse af andre tegn på udviklingen af mere alvorlige problemer, før de opstår.
Undertiden er de symptomer eller den sygelighed man først registrerer, ikke altid grundsygdommen, og dermed ikke den grundlæggende årsag til problemstillingen. Når man forsøger at behandle symptomet, uden at gøre noget ved selve årsagen, er det klart at resultatet aldrig bliver optimalt, eller at effekten af f.eks. medicin helt udebliver.
Derfor er det altid vigtigt at udrede, om der kan være tale om et syndrom og dermed et slægtskab med en fælles grundsygdom, der har bedre behandlingsmuligheder. Især når en behandling for et specifikt symptom, ikke fungerer som ventet.
Nogle gange vil erkendelsen af en anden bagvedliggende sygdom, være en nødvendig forudsætning for succes, i behandlingen af ens helbredsmæssige problemer.
Her er et eksempel hvor en enkelt arvelig ubehandlet bagvedliggende årsag, kan føre til en række konsekvenser. En sammenhæng, der først er afdækket i de senere år. Alle følgesygdommene, kan sagtens have andre årsager, men med kendskab til syndromet, giver det de pårørende mulighed for at spotte en dybere årsag, der ofte er lettere at behandle end følgesygdommene.
Statistik og evidens
Det er ikke altid let, at forstå sammenhængen, mellem alle de forskellige ting der indgår i et syndrom. Det væsentligste kriterium for et syndrom, er typisk, at der er et klart statistisk overlap, i symptombilledet. Det statiske sammenfald er ikke noget bevis for en direkte sammenhæng, og fortæller derfor heller ikke, hvad der er årsag og virkning. Der synes blot at være en målbar form for sammenhæng eller slægtskab, der måske endnu ikke er videnskabelig evidens for.
Derfor er kildekritik og omtanke særlige vigtige her.
-Blot fordi antallet af storke et enkelt år, tilfældigvis falder sammen med antallet af børnefødsler, kan man naturligvis ikke konkludere, at børn kommer med storken.
Men bevis, er heldigvis heller ikke nødvendig, for at lade sig inspirere til lige at checke, om der evt. skulle være en sammenhæng med andre ting.
Søvnapnø Syndromet
Her er der tale om et typisk syndrom, med mange alvorlige konsekvenser.
F.eks. har man optalt, at der hos de fleste mennesker med søvnapnø, også optræder en eller flere af de følgende problemstillinger:
Søvnproblemer, overvægt, kronisk træthed, uønskede søvnanfald, koncentrations- og hukommelsesproblemer(MCI), diabetes, depression, trafikulykker, forhøjet blodtryk, frigiditet, impotens, hjertekar-sygdom, hjertestop, blodpropper, hjerneskade og demens.
Hos adskillige af disse forskellige patientgrupper, lider over 50% samtidigt af ubehandlet søvnapnø, selvom patienterne og deres læge endnu ikke har opdaget det.
Det er desværre ikke ualmindeligt, at diagnosen søvnapnø, først bliver opdaget, når ulykken er indtruffet og man bliver indlagt akut, med f.eks. en livstruende følgesygdom.
Søvnapnø kan i de fleste tilfælde behandles med godt resultat, og masser af internationale studier har vist, at behandling beskytter rimeligt effektivt imod de ovennævnte følgesygdomme. Samtidigt har man registreret at behandlingen også giver patienterne samme lave sygelighed og dødelighed som deres jævnaldrende. Det kræver naturligvis, at man i tide visiteres til hospitalets søvnafdeling, til indlæggelse og udredning.
Her er altså plads til forbedringer. Gennem oplysning, kan man rent faktisk forebygge mange af de ovenstående alvorlige og undertiden dødelige følgevirkninger, ved ubehandlet søvnapnø.
Hvem har så ansvaret for at spotte sygdommen i tide?
Man kunne godt ønske sig, at lægen kunne se og måle grundsygdommen i konsultationen. Men det er desværre ikke teknisk muligt, for lægen at registrere søvnapnø hos patienten, medmindre de da går i seng med hinanden.
Det er samtidigt yderst sjældent, at søvnapnøpatienter, selv opdager deres grundsygdom, og tager initiativ til at søge lægehjælp, med søvnapnø på dagsordenen. Det er ikke vigtigt at vide hvorfor, men vigtigt at konstatere, at det er et ret udbredt fænomen.
Det er altså kun de pårørende og sengepartneren, der har muligheden for at registrere de første symptomer, og slå alarm.
Det efterlader naturligvis en kæmpe mulighed for indflydelse, hos de pårørende, som ingen andre i samfundet har.
Da de fleste danskere, slet ikke aner hvad de helt præcist skal se efter, er der fremstillet en kort 5-minutters oplysningsvideo. Efter at have set den, vil du ikke være i tvivl, hvis du f.eks. bruger en halv time, på at observere en sovende pårørende, der har uopdaget søvnapnø.
Informations Video om OSA-kvælningerne
Det påvirker os alle, når vi møder modgang i en eller anden form. I tilfældet med søvnspnø, kan vi som både patient og pårørende reagere følelsesmæssigt, når diagnosen bliver stillet. Vi kunne kalde det en form for mental overbygning, som er helt normal, hver gang et menneske bliver syg, eller føler at det har mistet noget.
Her er det særdeles vigtigt at huske på, at denne reaktion ikke varer ved, og at den normale tilværelse uden den følelsesmæssige belastning, indfinder sig igen. Efter nogen tid opstår en ny indgangsvinkel, der ikke fjerner ikke modgang, men gør de opgaver problemet medfører, til meningsfulde og forståelige.
Hvis du ikke tidligere har lært, hvordan man lærer at forvandle livets modgang, til spændende meningsfyldte udfordinger, kan du benytte dette link:
Hvis du fandt denne side brugbar og informativ, må du gerne dele linket med andre, der kunne have glæde af den. Det gør du ved at klikke på et af de små blå links (FB, Twitter eller e-mail) herunder.