Guide til behandling af søvnapnø med CPAP

Forfatteren til denne artikel har haft søvnapnø i over 20 år, og sammenlagt tilbragt ca. 50.000 timer i CPAP behandling.

I begyndelsen var det naturligvis lidt svært, men hen af vejen har jeg ladet mig inspirere af andre i samme situation, ligesom jeg har lavet et hav af forsøg, for at opnå den mest komfortable søvn. Jeg har selvfølgelig også talt med mange søvnlæger, såvel i Danmark som i udlandet, for at kunne agere på et oplyst grundlag.

Når jeg skriver komfortabel søvn, mener jeg at indslumringen nu tager ca. 5 minutter, og at jeg kun sjældent bliver forhindret i at få de ca. 7,5 timers sammenhængende dybe søvn, som jeg har brug for, for at kunne fungere som den bedste udgave af mig selv. Der er heller ikke længere apnøer(kvælninger) der belaster mit energiniveau, humør og mit helbred. Jeg vågner op uden udtørrede slimhinder, og har ikke mere nogen former for ubehag, ved at ligge med masken.

Efterhånden er behandlingen blevet noget rutinemæssigt og uproblematisk. Ligesom at børste sine tænder, eller vaske sit hår. Det har taget mig nogle år, og ingen kan forvente at det sker den første nat, man benytter CPAP. Jeg kan imidlertid godt huske, hvor svært det var i begyndelsen, hvor alt var nyt og jeg slet ikke vidste ret meget, om alt det jeg i dag ved om CPAP-behandling.

Alle disse erfaringer har jeg samlet i denne artikel, så hvis du selv eller din ægtefælle, har fået konstateret søvnapnø af en søvnlæge, er du havnet på det helt rigtige sted.

Oversigt over dit udstyr

CPAP behandlingen indeholder 3 fysiske ting, som du skal lære at kende.

1. CPAP maskinen sender et overtryk i form af almindelig ren luft, ned gennem dine luftveje, så hver tilstopning af luftvejene opløses, og du atter kan få luft.

De 3 mest almindelige CPAP modeller i Danmark.

2. En ansigtsmaske, der ved at slutte helt tæt, sørger for at luften via mund og/eller næsen, presses ind i din krop og åbner dine luftveje.

Næsemaske Full-Face maske

3. En plastikslange der forbinder din maske med CPAP’en. Slangen er af plastik, ca. 2 meter lang, og forsynet med gummimuffer i enderne. Disse muffer passer præcist til såvel masken som CPAP’en, og kan let trykkes af og på, når slangen skal renses og efterses for slitage eller utætheder.

Maskevalg.

Når jeg starter med at nævne maskevalget først, er det fordi at det er her de fleste begynderproblemer opstår. Ikke fordi der er noget i vejen med maskerne. En CPAP-maske er imidlertid ikke blot en standard maske, der passer til alle mennesker. Årsagen til at der er mange forskellige masker, er f.eks. at vores ansigter er udformet meget forskelligt i forhold til størrelse og form. Hos mange har sygdommen en særlig karakter, så de rent faktisk kan klare sig fint med en smart lille næsemaske, mens andre kun kan blive 100% tilfredse med en såkaldt full-facemaske, der dækker både næse og mund.

Når man benytter en næsemaske, er det særdeles vigtigt at man kan holde munden lukket, mens man sover. Hvis luften der skal åbne luftrøret, fiser ud gennem den åbne mund, ophæves apnøerne ikke i tilstrækkelig grad, og det kan derfor være svært at opnå en 100% effektiv behandling. Samtidigt vil lækager ud gennem munden, være tilbøjelig til at fremkalde udtørring. Evt. kan brugere af næsemasker rekvirere en såkaldt hagerem, for at imødekomme dette lækageproblem.

Så hvis du er en af de mange, der oplever problemer med CPAP-behandling de første par nætter, er det altså ikke fordi at der er noget i vejen med dig, men fordi den maske du tilfældigvis har fået med hjem, måske slet ikke egner sig til dit behov. Masken kan ligesom f.eks. sko, have en helt forkert form eller en forkert størrelse. Typisk findes alle Full-Face masker i en bred og en smal udgave. Herudover findes de smalle såvel som de brede, i 3 forskellige størrelser (L-M-S)

Det betyder i praksis, at langt de fleste rent faktisk må frem og tilbage til hospitalet flere gange, før man endelig er i mål med den helt perfekte maske. Nogle læger er naturligvis klar over dette, og de giver derfor folk flere forskellige masker med hjem til test, mens man andre steder blot udleverer den billigste man har direkte fra hylden.

På nogle hospitaler udmåler man også, om ens ansigt har størrelse Large – Medium eller Small. Det gør man med en lille plasticmåler, som kan rekvireres fra maskefabrikkerne. Denne service er naturligvis en kæmpehjælp for dig, fordi du så hurtigere kan finde den rette maske.

Husk: Intet menneske på jorden, kan vænne sig til at sove ordentligt med en maske, der enten ikke passer til ansigtet, eller som ikke kan ophæve de natlige apnøer.

Først når man har fundet den helt rette maske, kan man påbegynde selve tilvænningsperioden, og den øvrige optimering du finder i denne artikel.

CPAP’en

CPAP’en er en avanceret computerstyret maskine, der er specielt fremstillet til at kunne ophæve de såkaldte Apnøer, som du og jeg lider under.

CPAP’en blev opfundet for ca. 30 år siden, og udkonkurrerede hurtigt den gamle metode, man behandlede søvnapnø på tidligere.

Den gamle metode, bestod i at lægerne opererede et lille sølvrør(kaldet en Tracheostomi) ind i halsen, som patienterne så kunne trække vejret igennem.

Tracheostomi.

I princippet er CPAP’en en luftpumpe, der sender et bestemt lufttryk af en forudindstillet størrelse (5-20 cm.)ned gennem luftvejene, og udspiler luftrøret, så man atter kan trække vejret.

Maskinens betjening

Der er ikke tale om en kompliceret maskine, som kun læger og sygeplejersker kan lære at betjene. Så hvis du tror der er tale om raketvidenskab, har du enten overvurderet opgaven, eller måske undervurderet dig selv. Forestil dig, at opgaven mere er på et niveau, som at sættes sig ind i en ny mobiltelefon, f.eks. en Iphone. Det er jo noget som enhver 10-årig og opefter kan finde ud af. Hvis du ikke selv har den fornødne tekniske snilde eller hvis overskuddet til indlæring kører på pumperne p.t. , må du finde en i din familie, der kan hjælp dig til med at forstå de forskellige funktioner, og dermed øge dine handlemuligheder, for at få et perfekt liv med søvnapnøbehandlingen. Det er jo i hele familiens interesse, at du bliver helt rask igen efter sygdommens hærgen, og at du forbliver med at være det.

Når behandlingen har fungeret i et stykke tid, vender dine mentale ressourser og især indlæringsevnen gradvist tilbage, og så bliver det meget lettere selv at kunne forstå og betjene maskinen. Når du på et tidspunkt opnår fuld mental restitution, kan du naturligvis også selv overtage den tekniske håndtering af CPAP’en. Men indtil da, er mange søvnapnøpatienter afhængige af omgivelsernes forståelse og praktiske støtte.

HUSK: Hvis dine nære omgivelser slet intet ved om søvnapnø, eller hvis du opdager at de evt. kun kender de myter om sygdommen, der florerer i de kulørte ugeblade, er det en rigtig god ide at lade dem læse denne vejledning.

Så slipper du selv, for at bruge dine kræfter på dette lidt udfordrende oplysningsarbejde. Selvom det umiddelbart kan virke pinligt, så benyt de små blå ikoner nederst på siden, og del linket til denne side med dem du kender. De kan jo aldrig være for godt klædt på, hvis de skal være til nogen hjælp.

Hvordan du/I helt præcist aflæser maskinens søvndata og evt. justerer på indstillingerne, er noget jeg vil beskrive udførligt lidt senere i denne artikel.

I princippet skal man ikke pille ved noget, man ikke præcist ved hvad er.

Hvem har egentlig ansvar for hvad?

Nogle søvnlæger vurderer, at du som patient, godt kan inddrages i behandlingsansvaret. Det betyder, at du selv står for kontrollen af behandlingskvaliten, hvilket som oftest vil medføre den største motivation og de bedste resultater. Disse læger og hospitalsafdelinger vil ofte tolerere, at du får samme adgang til dine søvnadata, som de selv har. Denne adgang kaldes typisk for “Klinisk Mode”. På andre hospitalsafdelinger, kan lægerne vurdere at du ikke selv kan administrere dette, og vil derfor helst selv føre kontrol med, i hvilket omfang du bruger maskinen. Om der er tilid til dig i den afdeling du er tilknyttet, er ikke noget de direkte oplyser dig om, men noget du selv skal erfare.

På afdelinger hvor kontrollen med din behandling er placeret på hospitalet eller hos plejehjemspersonalet, udleveres som oftest en billigere CPAP, hvor det kun er antallet af timer du har brugt apparatet, der vises på displayet. Denne kaldes populært for en “Plejehjems-CPAP”, hvor personalet kan kontrollere om du bruger maskinen eller ej.

Auto-CPAP

I dag er CPAP’en blevet mere avanceret, så den f.eks. føler på om der er en blokering, og så øger trykket indtil der er “hul” igennem til lungerne. Mellem apnøerne holder den pause på et lavt tryk (4 cm), hvilket gør søvnen mere behagelig og indslumring meget lettere. Denne særlig funktion hedder AUTOCPAP eller AutoSet.

Rampe funktionen

De nye maskiner har også en smart facilitet, der kaldes for en RAMP funktion. Denne kan indstilles i minutter, og når den er koblet til, starter maskinen op med et meget lille starttryk f. eks. 4 cm. Først når maskinen har kørt i det opgivne antal minutter( f.eks. 30 min., begynder den at øge trykket til dit personlige behandlingstryk, der f.eks. kan ligge mellem 5-20 cm. På dette tidspunkt er man normalt faldet i søvn, og har derved ikke de samme indslumrings problemer som før.

Næsens funktion

Din næse har til opgave at opvarme den indåndede luft til 37 grader, og slimhinderne skal forsøge at tilføre indåndingsluften den rette fugtighed, der passer perfekt til lungernes.

Med den rette fugtighed menes ca. 60-80%. Hvis man sover i et lokale med f.eks. aircondition, holder dette system luftfugtigheden i lokalet nede på 30-40%. Dette kan slimhinderne i næsen slet ikke følge med til, og det medfører at man vækkes og er udtørret i svælget. Det er naturligvis ubehageligt og det føles præcist, som hvis man var ved at æde sig gennem en klit ved vesterhavet.

Løsningen er simpel, idet man enten får slukket før AirConnen eller åbner et vindue på klem. Udendørsluften skal så nok sørge for, at fugtigheden bringes op på et niveau, hvor man undgår udtørring. Dette er noget du skal være særdeles opmærksom på ved f.eks. hospitalsophold, eller hotelophold i sydens sol.

Vandtank til CPAP

De fleste CPAP maskiner er i dag forsynet med en luftfugter, du kan indstille, så den luft der bruges har en fugtighed, der passer perfekt til dig. Herved kan du i høj grad korrigere for størrelsen på dit soveværelse, rummest fugtighed, temperaturen og årstiden. Vandtanken skal efterfyldes hver dag med enten kogt, eller demineraliseret vand. Du skal imidlertid ikke forvente at befugteren er nok til at undgå udtørring, når der kører et airkonditonanlæg i lokalet.

Tilpasning og kroppens genopbygning

Man siger at de første 100 dage med cpap behandling er de mest kritiske. De fleste af os har haft ubehandlet søvnapnø i flere år, før den rigtige diagnose erkendes og det betyder at vi er blevet det, som søvnlægerne kalder for søvndepriverede.

Det betyder, at kroppen dels er fuldstændig udmattet, og at alle de mekanismer der i nattens løb skulle være med til at vedligeholde din krop og hjerne, har været ude af drift i laaaang tid. Denne kæmpe genopretning sker naturligvis ikke efter blot en enkelt god nattesøvn. Det kræver både tålmodighed og tager lang tid, før der atter er balance i hormonspejlet, blodtrykket, affaldstofferne i hjernen og nyrefunktionen, såvel som alle de andre usynlige mekanismer, der normalt genoprettes hver nat under den dybe søvn.

Husk: Hjernen fører regnskab, og holder normalt øje med et menneskes søvnbehov, og skulle der være et par nætter uden ordentligt søvn, indhenter vi det over de næste par nætter, hvis vi ellers får ro til det. Dette gælder for alle mennesker, men bare ikke for os med søvnapnø, fordi vi er røget langt ud over kanten af hjernens normale reguleringsområde for søvnmangel. Derfor behøver man naturligvis aldrig være bange, for at sove for meget.

Hvis du vil sætte dig grundigt ind i søvnens funktioner, kan du klikke på dette link:

Derfor skal du i de første 2-3 måneder, sørge for at få så meget sammenhængende søvn som overhovedet muligt.

Hos de fleste af os, tager denne normalisering ca. 3 måneder. Hvis behandlingen har virket, burde de uønskede daglige søvnanfald og nattisseriet så være fuldstændig forsvundet. Man kan så atter med ro i sindet sætte sig bag rattet og køre bil, ligesom man kan begynde at leve sit liv, så nogenlunde som før sygdommens hærgen. Det er især de kemiske forhold i hjernen, der er længst om at blive genoprettet, så man atter opnår fuld kapacitet. Hvis der stadig er enkelte andre søvnapnø symptomer tilbage, f.eks. diabetes, alzheimers eller demens, må man betragte disse som kroniske.

Hvis man er blevet overvægtig p.g.a. søvnapnø, vil der nu også være overskud og motivation til at tale med en diætist om et evt. vægttab. Dette projekt skal dog ikke påbegyndes, før søvnapnøbehandlingen er helt perfekt, og man har genvundet kræfterne og den fornødne motivation.

Hvis du har taget et par kilo på før diagnosen blev stillet, må du endelig ikke tro på reklamernes tvivlsomme råd, om at et vægttab helbreder din søvnapnø, og at du dermed helt kan undgå CPAP-behandling. Der har i den kulørte presse været en tilbøjelighed til at hævde, at søvnapnø altid skyldtes dårlig livsstil, og kun ramte fede, gamle mænd. Efter at de arvelige faktorer efterhånden er blevet kortlagt, må man konstatere, at der er nu er tale om en hårdnakket myte, der ikke sådan lige lader sig udrydde af videnskabelige facts. Sygdommen kan findes blandt flere i en søskendeflok og nedarves fra såvel mor til søn som fra far til datter. De, der er arveligt disponerede, og det er beviseligt flertallet af patienterne, udvikler sygdommen uanset kropsvægt eller livsstil.

Husk: Derfor er det naturligvis meget vigtigt, at man orienterer alle dem man er genetisk beslægtede med, hvis man f.eks. er det første familiemedlem, der får konstateret lidelsen. Ved søvnapnø er hurtig hjælp dobbelt hjælp. D.v.s. at jo før sygdommen erkendes og behandles, des mindre er risikoen for de mest alvorlige kroniske følgevirkninger.

Normalvægt øger naturligvis dit velbefindende og din livskvalitet, men at tro at det er en mirakelkur mod arvelig søvnapnø er ren fiktion. Denne gamle myte kan desværre stadig ses på internettet, fordi ingen har slettet disse oplysninger, selvom de nu af søvnlægerne anses for forældede og i overvejende grad fejlagtige.

Hvordan får jeg som søvnapnøpatient nok søvn?

Den vigtigste opgave i dit liv er nu at sikre dig, at du i de første hundrede nætter får en uafbrudt dyb søvn af mindst 7 timers varighed. Det er slet ikke det samme at sove 2 gange fire timer, som 7 i streg. Det skyldes, at søvnmønstret starter forfra ved hver vækning. Da den rigtigt dybe og livgivende søvn først begynder efter 5-6 timer, bliver restitutionen aldrig effektivt nok, hvis søvnen afbrydes selv for et kort øjeblik.

Der er rigtig mange ting, der kan forstyrre denne vigtige genopretning. Nogle af tingene har med CPAP’en at gøre, men de fleste forstyrrende elementer er helt dagligdags ting, som din familie kan hjælpe dig med.

HUSK: Først må du sikre dig, at der er fuldstændig ro i det lokale du sover i.

10 måder, hvorpå du undgår at blive vækket i nattens løb.

Forklar dine nærmeste, at du de første 100 nætter, aldrig må vækkes når du sover, medmindre der er ild i huset. Altså må du give dem ansvaret for, at du aldrig vækkes af f.eks. støj i soveværelset, lys i lokalet, og fra de tilstødende lokaler må der aldrig forekomme støj, musik, TV, diskussioner, telefoner der ringer, dørklokker eller lignende. Hvis du lader dem læser denne artikel, vil alvoren af disse specielle betingelser for genoprettelsen af din krops normale funktioner, sandsynligvis gå op for dem, og de vil gøre alt for at støtte dig og opfylde deres særlige rolle i dette arbejde.

Sørg for at have slukket din telefon, og at andre der befinder sig i soveværelset gør det samme.

Sørg for at alt omkring CPAP’ en og den personlige hygiejne, er færdiggjort længe inden du skal i seng. F.eks. påfyldning af vand, toiletbesøg, bad, barbering, nattøj, godnatkysseri o.s.v.

Prøv at øve dig i at gå i seng hver aften, på samme bestemte tidspunkt. Herved opnår du nemlig at optræne evnen, til at kunne slumre ind på 5 minutter. Når du er kommet ind i vanen med en fast sengetid, vil du f.eks. kunne opleve at når dette tidspunkt nærmer sig, vil der opstå såkaldt mikrosøvn. Mikrosøvn betyder blot at dine øjne ufrivilligt glider i for et øjeblik. Det vil ske flere gange, men stopper igen efter ca. 15. minutter, hvor du så at sige “er kommet over det døde punkt”. Hvis du tager mikrosøvnen alvorligt og går direkte i seng, har du lyttet til din krop, der fortæller dig, at det er nu dit nattog kører. Hvis du først skal igang med alt muligt andet, kan du risikere at komme for 10-15 minutter for sent. Når det sker, kan du ligge og gruble længe over at du ikke kan falde i søvn. Ca. 90 minutter senere kører næste tog. Sådan er vi alle indrettet, og den viden kan vi ligeså godt bruge her.

Du vækkes fordi du skal op at tisse. Dine nyrer fungerer på den måde, at de skal udskille affaldsstoffer, i den kropsvædske der kaldes for urin. Nyrene udskiller hele dagen denne væske og giver dig tissetrang med jævne mellemrum, men om natten sker der noget andet. Når den dybe søvn indtræffer, skruer nyrerne ned for blusset og kører i tomgang, så du kan sove hele natten uden afbrydelser. Så længe vi stadig har apnøer, vil vi plages af dette nattetisseri, men så snart vi har fået CPAP-behandlingen på ret køl, ophører dette fænomen. Så hvis du er i behandling, og stadig oplever at skulle op at tisse flere gange, tyder noget på at behandlingen endnu ikke er 100% effektiv, eller at du stadig er søvndepriveret trods velfungerende behandling.

Lad være med at drikke kaffe eller spise noget 4 timer før du skal sove. Der er ingen grund til at belaste nyrene mere end højst nødvendigt.

2 timer før sengetid: Lad være med at se TV-nyheder og debatprogrammer, eller lignende aktiviteter der kan få dig til at tænke og spekulere for meget, på noget du ikke har indflydelse på. Søvnen har det med at indtræffe, når tanke- strømmen holder en kort pause.

Opstilling/indstilling af dit CPAP udstyr.

Der findes mange måder, hvorpå maskinen, masken og slangen kan vække dig.

Fugtigheden er indstillet forkert, så du enten tørrer ud, eller der løber kondensvand fra slangen ned over dit ansigt. Hvis du om morgenen er tørret ud kan du øge indstillingen med 1, og hvis du synes der er for meget kondensvand i masken kan du reducere med 1. Prøv dig frem, og vær forberedt at skulle justere engang imellem når de ydre forhold forandrer sig. Hvis du tørrer ud og anvender næsemaske, kan det være en god ide at checke på CPAP’ens søvndata, hvor meget behandlingsluft/liter pr. time, der er passeret ud gennem munden i nattens løb.

Du river masken af, når du vender dig i sengen. Alle mennesker vender sig ca. 60 gange i nattens løb. Det er kroppen selv der ubevidst sørger for, at du ikke får liggesår, og derfor ikke noget du kan forhindre. Det du derimod kan gøre, er at montere en lampekrog i loftet lige over dit hoved. Heri binder du et 2 meter stykke kraftig bukseelastik, og i den anden ende fastgør du elastikken midt på din slange. Evt. ved hjælp af en ring, så du ikke beskadiger slangen. Dette giver dig fuld bevægelsesfrihed uanset hvilken side du sover på, og du har elimineret endnu en hyppig årsag til unødig vækning.

Sørg for at lave en lækagetest om dagen, af din maske. Hav gerne et spejl foran dig, så du kan se om den sidder lige. Masken skal ikke stramme for meget, men alligevel slutte tæt til huden, for at undgå at den pludselig begynder at klapre mod din kind, og dermed ødelægge din gode nattesøvn. Du får efterhånden øvelsen, i at tilpasse remmen på dit headgear. CPAP’en har ofte en særlig stilling der kaldes for “Masketilpasning”. I denne stilling blæser maskinen med fuldt tryk, mens du justerer remmene. Ryk forsigtigt masken fra side til side, og check at den stadig er tæt. Ellers må du justere igen.

På gode masker er der clips, der hurtigt kan trykkes på, uden at remmenes justering påvirkes. Når man går i seng, rører man ikke de øverste remme, men krænger dem blot ned over hovedet. Derefter klikkes de to nederste remme på. Herved undgås at remmenes justering forrykkes, og at den optimale masketilpasning fastholdes. Remmene (kaldet headgear) er af gummi og bliver slappe med tiden. Men kan godt strammes op et par gange, før du udskifter den. Det er en god ide at optegne med en tuschpen, præcis hvor den gamle rem var monteret. Det letter monteringen af den nye rem, når du har et forlæg med de rette placeringer.

Nye CPAP’er støjer ikke ret meget, men du kan alligevel støjdæmpe den yderligere, så du og andre ikke vækkes af maskinens vibrationer. Det gør du ved at anbringe CPAP’en i en opstilling, som den der er vist her.

CPAP’en er her anbragt på et par hynder, så sengebordet ikke forstærker lyden, og så skabet skærmer lidt for lydens direkte vej til øret. Det er særdeles vigtigt, at CPAP-maskinen aldrig må overdækkes, eller anbringes i en lukket kasse. I den viste åbne opstilling, fungere alt perfekt.

Husk: Maskinen skal altid anbringes lidt lavere end dit hoved, så du undgår at vand fra vandtanken løber ned i masken, og derefter ned i din hals.

Kontrol, vedligeholdelse og reparationer af dit udstyr

Før eller siden går det op for de fleste, at vi rent faktisk har fået muligheden for selv at påtage os det primære ansvar for udstyrets funktion, og dermed dets evne til at behandle vores sygdom. Selv om vi indkaldes til et årligt kontrolbesøg på hospitalet, kan man jo ikke blot ringe og bede lægerne om at komme, hver eneste gang at udstyret svigter.

Vi kan selv holde løbende øje med, om søvnen har været komplet og uden for mange apnøer. Samtidig er det mest praktisk, hvis vi selv kan reparere og udskifte slidte dele, før det får konsekvenser for behandlingskvaliteten. Den gode nyhed er, at det er yderst sjældent at CPAP’en bliver defekt og vi skal kontakte hospitalet. Designlevetiden på en CPAP ligger på ca. 5 år.

Alle de øvrige tilfælde af funktionssvigt, er noget vi selv kan klare derhjemme, og selvsagt inden aften. Det betyder at vi må bestille et lille lager af de reservedele der typisk bliver slidt ned efter 3, 6 eller måske 12 måneder. Langt de fleste, har også anskaffet/købt en ekstra maske, for at undgå en kaotisk nødsituation, hvor man skal på hospitalet, for at hente en ny maske inden aften.

Hvis ikke hospitalet har instrueret dig, i omfanget af dit vedligeholdelsesansvar, og glemt at give dig et telefonnummer, hvor du kan bestille de dele du får brug for, er det en god ide at sikre at du har disse oplysninger. Det er også en god ide at nedskrive varenumrene på hver enkelt del, du har behov for. Hvis du samtidigt sørger for at benytte E-mail til din bestilling med disse varenumre og antal, slipper du også for at få noget helt andet leveret, end det du tror du har bestilt, rent mundtligt i en telefon.

Behandlingskontrol.

Kontrol af behandlingens effektivitet, er naturligvis meget relevant i begyndelsen. Derfor vil jeg anbefale, at du checker de væsentligste behandlingstal på din CPAP hver dag, de første par måneder.

Når du har fået stabiliseret og optimeret din behandling, kan du nøjes med at checke tallene ugentligt, månedligt, eller hvis der evt. genopstår symptomer på ubehandlet søvnapnø. Da en gradvis udvikling af disse symptomer kan være svære at bedømme selv, er det praktisk at kunne se de konkrete behandlings-resultater på CPAP’en. Jeg vil foreslå, at du fra begyndelsen laver en lille dagbog, og noterer dagens resultater ned, så du kan følge med i udviklingen. Så kan du i tide se hvis noget evt. begynder at gå skævt, og kan dermed få rettet fejlen, længe før du begynder at blive rigtig syg af søvnapnø igen. Du er også fri for bøvlet, med hele tiden at skulle kunne huske tallene fra sidste uge eller sidste måned.

Ordforklaring

Der findes mange nye udtryk og begreber, der omhandler søvnapnø- behandling, og som de fleste aldrig har hørt om når diagnosen stilles. Derfor har jeg fremstillet en lille ordforklaring, der omfatter de mest almindelige udtryk, du får brug for at kende.

Apnø = en periode på ca. 10-90 sekunder, hvor vejtrækningen stopper helt

Der findes to vidt forskellige former for vejrtrækningsstop.(fællesbetegnelsen er søvnapnø)

Obstruktiv apnø= Perioder hvor luftvejene er blokerede.(Meget udbredt)

Central apnø= Perioder hvor hjernens signaler om vejrtrækning, ikke når frem til lungernes muskler.(Sjældent forekommende. Som oftest udløst som en bivirkning af forskellige medicinpræparater.)

Hvad fortæller CPAP’ens DATA om min behandling:

For at du selv løbende kan afgøre i hvilket omfang din cpap-behandling virker effektivt, anvendes følgende begreber, som du hver morgen, kan aflæse på maskinen, hvis du altså har adgang til den såkaldte “kliniske menu”.

AI= Apnø Indekset = antallet af Obstruktive apnøer pr. time under søvnen, som CPAP behandlingen ikke har kunnet ophæve.(de såkaldte restapnøer) Alt under 5, anses som helbredsmæssigt forsvarligt.

HI= Hypopnø Indeks = Antallet af perioder hvor luftvejene er forsnævrede, og hvor vejrtrækning derfor er begrænset, men uden egentlige åndedrætsstop.

CA= Central Apnø Indeks= Antallet af perioder, hvor hjernen ikke sender signaler til lungerne, om at trække vejret.

AHI indeks = summen af alle 3 former for restapnøer, pr. times søvn.

Så længe niveauet af AHI er under 5, kan man betragte sig som velbehandlet. AHI under 5 belaster således ikke dit helbred, og ligger inden for normalområdet blandt raske voksne.

***Apnø–indekset hos søvnapnøpatienter med og uden CPAP***

Mange søvnapnøpatienter har før diagnosen haft fra 20-50 apnøer pr. time, hver nat i årevis. Denne værdi bliver udmålt når diagnosen stilles, og mens vi stadig er fuldstændig uden behandling af nogen art. Derfor er det let at forstå, at opnåelse af et restapnø-indeks på under 5, med rette kan kaldes for et lille mirakel. Det er derfor, at CPAP behandlingen har udkonkurreret alle de gamle behandlingsmetoder, og i dag anses som “den gyldne behandlings-standard” af søvnlæger over hele verden.

Kan man ikke selv få AHI-indekset ned under 5 i et stykke tid, henvender man sig straks til lægerne på hospitalet, så de kan finde årsagen og løse problemet. Man skal f.eks. ikke vente et halvt år, på næste aftale til kontrol på hospitalet.

Kontrolfunktioner og indstillinger på din CPAP.

Det er vigtigt at skelne imellem

1) aflæsning af dine indstillinger og søvndata, og til

2) at ændre på indstillingerne. Disser værdier er normalt indstillet fra hospitalets side, så de passer perfekt til dig.

Det første punkt med at kontrollere tallene, er let og problemfri, og der er ikke noget du kan gøre forkert.

Det andet, med at ændre indstillinger er langt mere komplekst, og jeg anbefaler dig ikke at gøre dette, før du med 100% sikkerhed ved, hvad du regulerer på, og hvad du forventer af resultat.

Da de almindeligste DATA og begreber er nogenlunde ens, på de nye avancerede CPAP’er, har jeg har valgt at illustrere Kontrol/Indstillinger af CPAP’en, med min egen foretrukne maskine. Der er tale om en Airsense 10 AUTOSET , årgang 2021. Fabrikatet er ResMed i Maribo. Jeg har haft et frugtbart samarbejde med dem(Maribo Medico) i tyve år, men modtager ikke gaver eller penge, for at nævne deres eller andre producenters produkter.

Det først display der møder os er delt op i to:

Øverst: Mine optioner

Nederst: Søvnrapport

Med drejeknappen til højre kan vi vælge, hvilken menu vi vil besøge, og så trykke på den. Disse 2 første menuer, er en slags standard-bruger-mode, der ikke giver adgang til de rigtige søvndata, men mere tjener til at aflæse i hvor høj grad maskinen er benyttet.

Mine optioner:

Rampetid= Her kan du indstille hvor lang tid din rampefunktion skal vare.

Fugtigh. Niveau= Her kan du indstille fugtighedsgraden for den luft der kommer ind i din krop. Der er 8 niveauer, hvoraf 0 er mest tør og 8 er mest fugtig.

Maske= Maskevalg næse eller Fullface.

Kør Masketilpas.= Når du vælger denne indstilling starter maskinen op med fuldt tryk i en kort periode. Meningen er så, at du kan justere masken til, så der ikke er nogen form for lækage mellem maske og ansigt. Hvis der er utætheder kan du både høre og mærke det.

Kør upvarm.= Betyder at du i forvejen kan opvarme vandet i tanken, så temperaturen er tilpas når du skal i seng.

Flyfunktion= Samme funktion(flytilstand) som på din Ipad eller Iphone.

Søvnrapport

Ordet Søvnrapport er lidt overdrevet, når man tænker på hvor lidt information der er tale om. I dette primitive mode, vises nemlig kun:

Om og hvor mange timer du har brugt maskinen i nat. (det ved du vist allerede selv)
Om der har været større maskelækager i nattens løb.(det ville du ikke selv kunne undgå at opdage, fordi enhver maskeutæthed vækker dig)
Om din fugter har virket hele natten.( hvis du var løbet tør for vand, ville udtørringen i svælget have vækket dig.)

Gå til de avancerede Superbruger indstillinger

Gå til siden: Serviceeftersyn og reservedele.

Retur til hovedsiden:OSA og Søvnapnø

Hvis du fandt denne side brugbar og informativ, må du gerne dele linket med andre, der kunne have glæde af den. Det gør du ved at klikke på et af de små blå links (FB, Twitter eller e-mail) herunder.