Medgang og Modgang 4

Modgang – Det udfordrede menneske.

 

Livets skole

 

Livet er for alle skabninger, en særdeles udfordrende serie af større og mindre begivenheder og opgaver. Som oftest er udfordringerne situationsbestemte og dermed forbigående. Det er kun i fantasien, at lykke eller ulykke varer evigt. Ingen går således fri af dette,grundlæggende vilkår. Modgang findes alle steder i verden, og held og uheld, indgår ikke i tildelingen af udfordringer.

Hvis livet var en dans på roser, og ikke indeholdt disse lidt hårde og uforståelige oplevelser, kan man næppe tale om et meningsfyldt liv, hvor vi var tvunget til at tilpasse os til naturen.

For hver eneste udfordring man tager ansvar for, vil man opleve en fornyet indre styrke og et nyt perspektiv, i den måde hvorpå vi anskuer os selv og vores liv. Dette fænomen forekommer næsten uanset resultaterne af vores bestræbelser. Det synes som om, at blot det at beslutte sig for forandring er nok, til at ændre vores perspektiv, livsvisdom og omstillingsevne.

Ligesom børn i skolen, der for hvert skoleår, i større eller mindre grad, kvalificerer sig til det næste. Er man rent fysisk eller mentalt væk fra lektierne i et år, må man gå dette pensum om. Hvis man negligerer denne ubarmhjertige konsekvens, bliver næste skoleår(og måske resten af livet) med sikkerhed en pinefuld oplevelse for alle involverede. På samme måde, kan man anskue sin egen rolle i tilgangen til livets udfordringer. Flugt er en illusion, og alting har en pris.

Livets modgang kan både forekomme som fysisk smerte, eller mentale plager. Oftest optræder der en mental overbygning ved sygdom og smerter, ligesom der også kan opstå fysiske konsekvenser, i forbindelse med en mentale udfordringer og omstillingsprocesser. De mentale smerter aktiveres ikke blot i den syge, men også i omgivelserne. F.eks. i den syges forældre eller børn.

Samtidigt kan der ske det, at de to faktorer(de fysiske og mentale) forstærker hinanden, og at der opstår en såkaldt ond cirkel. Onde cirkler kan som bekendt brydes, ved blot at dæmpe en enkelt faktor. Det vigtigste er her blot at undgå den blindgyde, eller tvangstanke, at “man må kende årsagen for at løse problemet.” Konceptet er et produkt af den lineære tænkning, og fuldstændig uegnet, i opløsning af onde cirkler.

Alle former for modgang og medgang, kan tilsyneladende modificeres. Selvom vores hjerne styres af lineær tænkning, opfører naturen sig kun sjældent ud fra en ren lineær udvikling. Når vi påføres fysisk smerte, kan smertens mentale overbygning let konstruere tanken, om at det bliver værre og værre resten af livet.

Vi lever imidlertid i en verden, der er fyldt med modificerende faktorer. Men tankegangen om at smerten er statisk og et uforanderligt vilkår, kan undertiden få os til at tøve, med at søge hjælp til forandring.

Selvom kloden rammes af katastrofer, er der altid nogen et eller andet sted, der træder i karakter gør noget aktivt for at afhjælpe problemerne. Det gælder både med hensyn til miljøet, hvor fossilbilerne nu gradvist erstattes af EL- drevet transport,  og dermed aktivt forbedrer planetens helbredstilstand, ligesom det gælder det globale samarbejde i udvikling af vacciner imod pandemier. 

Det handler derfor om at pleje kontakt, med dem der har optimismen, selvom vi selv er ved at opgive håbet. Identifikationen med smerten som en fast bestanddel af os, vil således begrænse nogle, og gøre dem handlingslammede. Det, at ændre standpunkt og indrømme overfor sig selv, at man måske tog fejl i sin første antagelse, svarer lidt til, at et menneske skal indrømme at det er dårligt til sit arbejde. Det er på konfliktkurs med egoets selvopfattelse, og en sjældenhed i erhvervslivet såvel som i privatlivet. Derfor vil Egoet med næb og klør, angribe en ny indsigt med alle midler og argumenter.

 

Pyramidemodellen.

På en måde kan løsning af hver en ny udfordring, betragtes som et trin op ad en kæmpepyramide.

Jo mere modgang vi møder, des flere muligheder er der for indlæring af nye ting, man ikke vidste før. Ofte handler nye udfordringer, ikke om at lære så meget nyt, men mere om at skrotte alle de fejlagtige myter, antagelser og forældede holdninger i vores hoved, som ikke passer med virkeligheden. Det sidste, har erfaringsmæssigt vist sig at være det sværeste.

For hvert et skridt man vælger at tage, bevæger man sig samtidigt længere og længere op ad pyramiden. Derved bliver indsigten i os selv, dybere og dybere, og vi lærer efterhånden at modgang ikke er undtagelsen, men selve livets kerne. Samtidigt giver den gode udsigt ,  et bedre overblik over livet, og dermed mulighed for at overskue det, vi ikke rigtig kan få øje på, og som er usynligt før vi begynder opstigningen.

Livet er hårdt, men når vi først slutter fred med denne sandhed, bliver det lettere at tolere ny modgang. Modgang er der ikke noget forkert ved, men det er de negative tanker som bilder os ind at modgang er forkert, der gør livet svært.

I begyndelsen, vil vi prøve at undgå modgang og besvær, fordi det er det føles forkert og uvant at bevæge os udenfor vores comfortzone. Men som årene skrider frem, går det gradvist op for os, at der ikke sker nogen menneskelig udvikling, når livet kører på rutinen, og vi så at sige går i tomgang. Hvis man vader i succes for længe, bliver livet tilsyneladende mere og mere meningsløst.

Hvis du synes at modgang og nye udfordringer er noget forkert, som  du helst vil undgå, og som ikke burde være en del af dit liv, kan du være sikker på at dit liv vil føles besværligt og nærmest uudholdeligt. Når du først har accepteret, at modgang er den mest naturlige del af livet, kan du slutte fred med det, som du ikke kan forandre. Og så begynder al modgang at give god mening.