Meningen med livet 3

 

Hvad er meningen med livet ?

 

Forestil dig at du betragter planeten, fra et sted ude i rummet en mørk nat.

Kloden bombarderes ustandseligt med millionvis af stjerneskud, der hver især lyser op et korte øjeblik.

Dit eget liv på jorden er også kort. Det lyser også op for en stund og slukkes derefter igen. Sådan har det altid været, og sådan vil det altid fortsætte med at være. Det er en evig proces, som vi hver især er en lille del af. Det kaldes for evolutionen. Univerests livsvilkår kan vi ikke ændre på, og de gælder for alle, uanset om vi er succesfulde, rige, fattige, kloge eller smukke, hvide eller sorte.

Men lige som en myre på jorden, ikke forstår hvad der foregår i en flyvemaskine i 10 kilometers højde, kan vi mennesker heller ikke rigtigt forstå den større mening, med det eksperiment vi er en del af, og som vi kalder for livet. Det er ikke fordi vi mennesker er dumme, men fordi vores betragtningsvinkel eller livsperspektiv er for snævert.

Vores normale perspektiv, er det nære der foregår i vores personlige hverdag. De ting vi  beskæftiger os med, er som regel ikke særlige vigtige og ofte glemt efter et par år, selvom vi under udførelsen fandt dem meget vigtige. Derfor giver de helle ikke livet en dybere mening, set i det store perspektiv. En del aktiviteter har måske nok gavnet os selv, på den korte bane, men næppe bidraget ret meget til at løfte udviklingen af menneskeheden som helhed. Handlinger og tilfredsstillelse af fysiske behov, skal gentages igen og igen, fordi de simpelthen ikke mætter ordentligt,  og ikke giver den enkelte oplevelsen af at være komplet. Men efterlader os altid i en tilstand, af at føle os ukomplette, og at en del af os mangler.

De fleste af os har arvet et verdensbillede, hvor vi ser os selv og vores krop, som en individuel, separat enhed, adskilt fra andre mennesker. Man kan stadig møde mennesker der er sig selv nok, og som ikke betragter sig selv, som en lille men værdifuld del af menneskeheden.  Når de ser på andre mennesker, ser de kun den ydre form, og deler derfor andre op i grupper af venner eller fjender. Når man kun ser verden som muligheder eller trusler, ser man ikke menneskets indre væsen, og de værdifulde skabninger de rent faktisk er.

Alle har ret til at indgå i fællesskabet, og da kloder er velbefolket er der muligheder nok. Den eneste der kan forhindre os, i at bidrage til fællesskabet,  er os selv. Ikke fordi vi ikke kan kommunikere, men selve tanken om at være isoleret,   kan i sig selv tage modet til at kontakte andre, fra os. Derfor er det vigtigt, at kunne lære at adskille sig, fra tanken om hvem man tror man er, og så den man i virkeligheden er.

Der er hjælp at hente i Tolles bog: Nuets Kraft.

Men faktum er altså, at vi hver især er fuldgyldige repræsentanter for livet på jorden, lige for øjeblikket. Altså lige nu. Ingen er således hverken bedre eller vigtigere end andre.

Når man først kan indtage dette perspektiv, mister man bl.a. frygten for at blive forladt, fordi vi alle altid vil være en del af menneskeheden, uanset om vi er født, eller om vi har en krop og går rundt på jorden, eller ej. Vi behøver heller ikke længere at lede efter nogen der skal gøre os komplette, for det er vi allerede. Det, at vi havde en indre længsel efter den eller det, der en gang for alle kunne gøre os til hele mennesker, har været der fra starten. Vores søgen efter det har imidlertid været udadvendt, så derfor må vi tilgive os selv for ikke at have fundet det før nu.

Når man oplever sig selv som en integreret del af menneskeheden, føler man empati for de som har det svært. Man begynder at gøre alt hvad man kan for at hjælpe til, i sine bestræbelser på at gøre andre på kloden glade og tilfredse. Ikke hele tiden og altid, men hver gang lejligheden byder sig.

Dette giver livet en større mening, end f.eks. at samle penge og lignede sammen til sig selv. Eller dyrke den populære livsstil, hvor man ser sig selv som verdens centrum, og udnytter alle muligheder for at profilere sig selv, på bekostning af andres interesser. Det som ofte kaldes egoisme, og som er i os alle, men som kræver en særlig bevidsthed, for at kunne dæmpes.