Offerrollen

Afsked med offerrollen

Før eller senere kan vi spørge os selv: “Hvem er jeg egentlig, uden min hjerneskade?“

Folk spørger mig ofte, hvordan jeg egentlig fik genopbygget min hjerne, efter den skade der opstod for 20 år siden. Mange vil rigtig gerne vide, hvor jeg egentlig fik energien fra, og lære hvordan de måske selv kan opnå det samme. Jeg forstår naturligvis godt dette brændende ønske. Jeg var jo i præcis samme båd som alle andre….i begyndelsen.

Der er ikke tale om raketvidenskab. Faktisk er det meget mere simpelt. Der er heller ikke tale om, at jeg er skabt anderledes, end andre i samme situation, eller at jeg rummer noget andre ikke har. Jeg havde rent faktisk alt det nødvendige potentiale inden i mig før skaden, selvom jeg ikke var bevidst om det.

Jeg skulle således ikke opfinde noget helt nyt. Blot afdække og opnå nærkontakt, med det der i forvejen var min indre kerne. Altså hvem jeg selv var inderst inde.

 

Frigørelsen fra offerrollen.

For at kunne udnytte det uforløste indre potentiale, der ligger dybt i os alle, må vi først tage afstand fra tankernes tyranni. Det er nemlig tankerne der berøver os adgangen, til vores dybereliggende ressourcer. Først må vi erkende, at vi ikke kun er vore tanker, på samme måde som vi ikke kun er vores diagnose, vores navn eller vores status.

Hvis vi identificeres os for meget med en diagnose, vil vi tvangsmæssigt og ubevidst udleve offerrollen. Den vil ikke blot optage vore tanker, men gennemsyre enhver relation og kontakt med omgivelserne. Det vil derefter ikke kun være os selv, der fastholder os i denne rolle, men andre vil trods de bedste intentioner, ubevidst hjælpe til, så godt de kan. En slags gordisk knude kan man sige. Men erkendelsen af dens eksistens, åbner paletten af muligheder for forandring. Måske ikke hos de andre, men hos mig selv. Og det er jo rigtig godt, når indsigten ligger på samme sted som indflydelsen.

Tankernes oprindelige formål, er at løse opgaver, hvilket er særdeles praktisk for at kunne fungere blandt andre. Men tankerne frigiver ikke den indre energi. Tværtimod bruger de næsten alt det krudt, der er i os, og når det sker over uger eller måneder, kommer udmattelsen snigende som en tyv om natten.

Hvis energien skal forløses, må vi prøve, om vi kan rette opmærksomheden mod en anden og højere instans i os selv, hinsides tanken. I begyndelsen kun i få korte øjeblikke. Senere i lidt længere perioder, hvor vi for alvor lader op, og derefter med legende lethed, kan optræde som den allerbedste udgave af os selv.

Næsten alle der møder modgang, vil opleve at komme i kontakt med offerrollen. Det fænomen som Eckhart Tolle kalder for vores PainBody. Når denne indre såkaldte PainBody tager over, har vi hele tiden ondt af os selv, og synes at tilværelsen og skæbnen, har været særlig ondskabsfuld imod os. Dette afføder en tankestrøm af selvmedlidenhed, mismod og negativitet, hver eneste gang vi mindes om den modgang vi har mødt. De negative tanker er der når vi går i seng, og møder os atter næste morgen, når vi vågner op. Dette patter os naturligvis for energi, og vi bliver endnu mere nedkørte, end hjerneskaden egentlig berettiger til. Det samme sker nemlig for vore nærmeste, der jo ikke selv har en skade, men “kun” er lammet af tankestrømmen.

Med tiden, kan vi let blive modløse, depressive og handlingslammede, af de selvdestruktive tanker, der ustandselig kredser i vores hoved.

 

Hvordan du frigør dig fra tankernes tyranni og offerrollen, kan du læse mere om i Eckhart Tolles bog: Nuets Kraft. Han er ekspert på området, og er især god til at formidle metoden, til alle, uanset baggrund og livssituation.

Bogen Nuets Kraft er en af de få bøger, jeg ville ønske jeg selv havde skrevet. Eckhart Tolles foredrag og ideer, har især hjulpet mig i genopbygningen af min hjerne og givet mig inspiration til at skrive lærebogen: Af Skade Bliver Man Klog. Bogen fortæller i et jævnt sprog, i øjenhøjde med ethvert menneske, hvordan Tolles ideer og menneskesyn, kan bruges i praksis, når man f.eks. får en hjerneskade.

Faktisk har vi alle det i os der skal til. Men i begyndelsen vidste jeg det ikke, og betvivlede rent faktisk muligheden – i tankerne.

Tilbage til forsiden