OM MIG SELV

At få en hjerneskade, er som at falde ned i et stort sort hul. For at komme op igen og gense normalitetens klare lys, må man nødvendigvis finde en slags trappe, så man kan komme op igen.

  Da jeg for 15 år siden selv befandt mig på bunden af dette hul tænkte jeg: Nogen må da have været her før mig og fundet vejen op, og måske skrevet en bog om denne udfordring. En bog som jeg naturligvis ikke selv kunne læse og forstå på daværende tidspunkt. Men en bog som mine pårørende eller blot en af dem jeg kendte deroppe i dagslyset kunne læse, og så måske forklare mig hvor trappen var, og hvordan man kommer tilbage til livet, med en hjerneskade på slæb.

  Men dengang fandtes der ikke bøger, der i detaljer beskrev hvordan trappen så ud, eller nogen som jeg kendte der overhovedet vidste at den fandtes. Derfor måtte jeg famle mig frem i blinde de første 5-10 år uden at komme videre, før jeg en dag snublede over trappens nederste trin. Det var dernede i mørket jeg besluttede mig for, at hvis jeg nogensinde kom op igen, ville jeg bruge alle mine kræfter på at skrive bogen om trappen der virkelig findes, og som man rent faktisk selv kan klatre op ad, uden at nogen kan forhindre det.

Da jeg kom op af hullet igen skrev jeg bogen “Af Skade Bli’r Man Klog”. Læs den hvis du tør, eller få en af dine modigste nærmeste pårørende, til at læse den og fortælle dig om dens budskaber. Hovedpersonen i bogen er dig selv, mig, eller en af de tusindvis af andre med samme skæbne som os.

Læsevejledning

Når man forlader det ordinære arbejdsmarked, og samfundsmæssigt anbringes ovre på “den anden side”, må man se i øjnene, at ens karriere er ligeså interessant, som sneen der faldt i fjor. Det, der betyder noget her og nu, er blevet noget helt andet end før. Nemlig præcist hvordan jeg har tænkt mig at bidrage med venlighed og interesse, i forhold til fællesskabet. Altså ikke blot sørge for mig selv, men i særlig høj grad for mine medmennesker. De mennesker for hvem jeg virkelig kan gøre en større eller mindre forskel, er de ca. 120.000 senhjerneskadede danskere og deres familier.  Skæbnen har villet at det er blevet min lod og min mission, og det er jeg rigtig glad for, for det er med til at give mit liv mening.

Sandheden er i virkeligheden den, at jeg ud over at skrive bøger, også benytter tiden til at spille lidt musik, bygge guitarer,  dyrker masser af motion og engang imellem holder jeg foredrag rundt omkring I landet. Men tro nu ikke  at det kun er lediggang og dovenskab, der præger min hverdag. Jeg gør mig også umage med at “spilde tiden” i godt selskab med min vidunderlige kone. Jeg er ligeledes i tæt og daglig kontakt med alle de venlige mennesker, der ligesom jeg har valgt at tilbringe den smule der er tilbage af vores ungdom, her i verdens mest fredelige og vidunderlige by. En rigtig sjov periode i livet, hvor jeg i princippet selv ejer tiden, og ikke længere er tvangsindlagt til sælge min krop og sjæl på arbejdsmarkedet. Hvis dette ikke er et liv i frihed, ja så ved jeg ikke hvad frihed er. 

Jeg føler mig derfor særdeles priviligeret, over at den sidste tredjedel af mit voksenliv får en misundelsesværdig afslutning. Det er ligesom et eventyr med happy ending.

Du er ikke alene!

Uanset hvor ansvarlig, ressourcestærk og kompetent man end er, er det temmelig ambitiøst, på egen hånd at kaste sig ud i dette kamikazeprojekt, som genopbygningen efter en hjerneskade reelt er.  Så det meste begavede, er naturligvis at give os selv tilladelse til at kigge de andre over skuldrene, og lære af deres mange og kloge erfaringer.  På Hjerneskadeforeningens hjemmeside, kan du som hovedperson eller pårørende, frit og uforpligtende gå ind og læse om,  hvad alle de andre i din situation tænker og selv gør, omkring vores fælles udfordring.

HVAD ER AMBASSADØRKORPSET?  Link

Hjerneskadeforeningen i Danmark

LIV DER REDDES – SKAL OGSÅ LEVES !