Oxytocin – Kærlighedshormonet
Her ser du den kemiske formel for oxytocin. Oxytocin- eller kærlighedshormonet, er et af de særlige signalstoffer i hjernen, der bestemmer vores nuværende humør. Når niveauet forhøjes, øges vores tålmodighed, empati, tolerance, dømmekraft, præstationer og kvaliteten af vore relationer. Oxytocin er især berømt for at øge tilknytningen mellem mennesker, og gøre dem kærlige, stabile, loyale og monogame i parforholdet.
Når din hjerne af en eller anden grund, har mistet alt for mange celler, kan du selv gøre meget for at stimulere genopbygningen. Her spiller Oxytocin en helt særlig rolle. Du kan selv mangedoble antallet af de daglige nyproducerede hjerneceller, ved at fastholde et højt oxytocinniveau under den 2-3 årige rehabiliteringsperiode. Disse nye celler(neuroner) vil så gå ind, og bevirke at du gradvist og i stort omfang, kan genvinde de kognitive funtioner, celletabet har medført.
Samtidigt er det Oxytocin, eller mere præcist den øjeblikkelige mængde af stoffet i os lige nu, der bestemmer om vi magter at optræde som den bedste udgave af os selv. Og et er jo rart at vide, hvis det er vores dybeste intention. Til gengæld spiller et kortvarigt underskud af stoffet, den uheldige rolle, at det øger vores mistro og fjendtlighed overfor andre. Vi risikerer derfor let, at udsende en række signaler, der medfører, at andre såvel bevidst som ubevidst, opfatter os som ubehageligt og dårligt selskab, og derfor forsøger at undgå os. Det bliver så hurtigt en ond cirkel, hvor det vi rent faktisk har mest brug for, nemlig ømhed og nærvær, netop er det vi forsøger at frastøde. Men det er der gudskelov råd for.
Hvad er hudsult?
Tager du din hud for givet? Ser du din hud som irriterende med hår voksende på de forkerte områder og bumser placeret de mest uvorne steder? Det er på tide, at vi indser, hvor vigtig en rolle vores hud spiller uanset vores egne opfattelse af hudens forstyrrende elementer. Huden er ikke blot kroppens indpakningspapir, da berøring af huden har mange gavnlige sundhedsmæssige kvaliteter.
At være i social isolation, kan være en stressfaktor for mange mennesker. Ensomheden bliver større og ligeledes hudsulten, hvilket er en tilstand, hvor man mangler fysisk berøring af sin hud. Oxytocin er kendt for at blive stimuleret i kontakten til andre, men er der mon måder, hvorpå oxytocin kan stimuleres uden at være sammen med andre? Det kan godt være, at du ikke får din hudsult stimuleret optimalt af andre. Men der findes andre måder, hvorpå du kan stimulere aktiveringen af oxytocin og derved opnå en indre tilfredshed med livet, og en mere permanent glædesfølelse i hverdagen.
- Ring til din mor, datter eller en anden, der betyder noget for dig. Ord er kraftfulde og kan påvirke humøret og energien via den kærlige og venlige tone. Oxytocinen stiger kun, hvis personen, du taler i telefon med, har en støttende og kærlig forbindelse til dig.
- Gå i karbad, eller tag et varmt brusebad. Sæt din yndlingsmusik på, og tænd stearin- eller duftlys.
- Oxytocin udskilles også via meditation og dybdeafspænding.
- Når du dyrker motion, øges dit dopamin- og oxytocinniveau. Du behøver ikke at slide og slæbe i et fitnesscenter, på en kondicykel eller noget helt tredje. En rask gåtur i naturen eller motion i hjemmet er tilstrækkeligt til at udløse ovenstående hormoner.
- Studier viser, at ved at give noget til andre, være gavmild og generøs med gaver eller tid udløser store mængder oxytocin. Kender du det at modtage blomster af din søde veninde med teksten: ”Bare fordi du er en god ven” – prøv det, og se, om det gør noget ved din indre tilstand. Måske du allerede kender det fra juleaften, hvor du glæder dig mere til at give gaver end at modtage gaver?
- Lyt til musik, syng, eller spil på et instrument. Dette vil påvirke din sanseoplevelse og kan øge dit ocytocinniveau.
- Holder du din følelser tilbage? Studier viser, at hvis du holder dine følelser tilbage, så mindskes oxytocinniveauet. Hvis du græder, hjælper det dig med at udskille oxytocin og hjælper dig af med ophobet energi.
Til alle jer, der har en person tæt på jer, men stadig har en følelse af ensomhed. Kram lidt længere, elsk noget mere, lad tantekysset blive til et tungekys, nus hinanden lidt mere, og kast jer ud i mere berøring af dem, I holder af. Udtryk jeres behov om manglende berøring. Kan I mærke, hvordan oxytocinen intensiveres i kroppen? Og hvis I ikke kan finde tiden til nærværet, så sluk mobiltelefonen og fjernsynet, og forsøg på alle måder at undgå de mange overflødige og ligegyldige informationer, der hver dag plager vores trivsel.
En af de vigtigste faktorer for den mentale sundhed er kønsdriften.