Painbody

De gode intentioner og the Painbody 

Selv om vi er født med gode intentioner, kan vi alligevel let komme galt afsted i vores kommunikation og berøring med andre mennesker. Vi har måske også oplevet andre opføre sig selvdestruktivt, selvom de måske både er velbegavede og iøvrigt veltilpassede kultiverede mennesker. Disse korte udfald af sårende ord eller ondartede handlinger, skyldes ofte et menneskes uvidenhed, om hvordan tanker og følelser, ubevidst kan styre os, og undertiden tage kontrollen over vores adfærd og dermed begrænse vores livsmuligheder. Disse episoder, er naturligvis ikke et udtryk for hvem vi egentlig er, men blot et tegn på, at der findes ubevidste mekanismer, som kan styre for vildt, uden at vores gode hjerte og sunde fornuft kan forhindre det.

Disse episoder i livet,  er naturligvis ikke noget vi inderst inde ønsker, beslutter og planlægger. Men det sker, fordi vi i kortere eller længere tid, styres af det ubevidste sind. Når vi først lærer at kaste opmærksomhedens klare lys på det ubevidste i os selv, mister det sin magt. Vi vil derefter gradvist opnå en bedre kontrol, og dermed undgå de uudholdelige livssituationer, de plagsomme tanker og de deraffølgende ubehagelige følelser og fornemmelser i kroppen.

Den gode nyhed er, at vi med en fornyet indsigt i de bagvedliggende usynlige mekanismer, bliver i stand til selv at tage fuld kontrol over vores liv, og dermed bevidst vælge, at være den bedste udgave af os selv, hver dag, resten af livet.

 

The Painbody

Dette begreb kan ikke oversættes direkte til dansk. Nogle har forsøgt at oversætte fænomenet som “smertekroppen” eller “den indre svinehund”. Da disse to ord giver en fejlagtig association til enten fysisk smerte eller politisk racisme, bruger jeg dem ikke. Den smerte der er tale om her, er nemlig hverken politisk eller fysisk. Den er derimod mental. Vi taler helt præcist om et følelsesmæssigt ubehag, der enten gør os kede af det, vrede eller bange.

Jeg har i stedet valgt, at benytte Tolles originale engelske ord Painbody. 

Alle mennesker har en såkaldt painbody, i vores register af automatiske adfærdsformer. Painbodyen er et produkt eller en energi i hjernen, der er summen af al den modgang, skuffelser, nederlag, svigt og tab vi har oplevet igennem hele livet. Der har ikke altid været tid og rum, til at bearbejde alle disse ting, da de opstod. Derfor ligger de nu allesammen i vores ubevidste sind, som en slags overflødig bagage. Dermed er painbody ofte med til at bestemme over vores reaktioner, ordvalg og handlinger, fordi automatikken ofte træder i kraft, før vi kan nå at koble den sunde fornuft til. Når vi oplever en situation, er det ikke situationen i sig selv, der udspiller sig i vore tanker, men en fortælling som painbody brygger sammen.

Painbody er en fortolkning og vurdering af enhver situation, og måden vi tvangsmæssigt taler eller agerer på. Når painbody har været på spil, må vi trække de dumme ord i os igen, eller bede andre om tilgivelse. Hvis vi da får chancen. For at kunne gøre tingene godt igen, må vi nødvendigvis erkende at vi har en aktiv painbody, og derefter prøve at tilgive os selv, at vi lod den bestemme over os. 

Men painbody er slet ikke os selv. Vores egen indre kerne har gode intentioner. I tankerne bilder painbody os imidlertid ind, at den er vores sande jeg, og at det er helt retfærdigt, når den påfører andre eller os selv en mental smerte.

For at kunne adskille, det der er vores sande jeg, fra painbody reaktionen, er det vigtigt at holde sig for øje at painbody, kun fungerer som en fiktion i vore tanker. At adskille det, der rent faktisk foregår her og nu, fra den fortælling som painbody fylder vores tanker med, er derfor den første udfordring. Vi skal altså lære at spotte, hvornår painbody er på spil, og hvornår vi selv og vore gode intentioner er ved magten. Den gode nyhed er, at painbody er lidt dum, fordi den er så forudsigelig. Dit sande jeg eksisterer i nuet, mens painbody som oftest flygter fra nuet. Painbody kan simpelthen ikke eksistere i nuet. Den kan heller ikke lide, at du kaster opmærksomhedens klare lys på den, fordi den foretrækker at optræde i det skjulte, nemlig i din underbevidsthed. Hvis du jævnligt tager den på fersk gerning, og stopper de negative tankestrømme den udsætter dig for, vil den gradvist miste sin magt.

Fokus på det tidsmæssige perspektiv

Painbody vil ofte forsøge at flytte dit fokus på det tidsmæssige plan. Altså ved at manipulere dig, til at rette opmærksomheden på enten noget i fortiden eller noget i fremtiden. Derfor har den svære betingelser, jo mere du fastholder din opmærksomhed på det der reelt forgår her og nu. Herved  negligere du den frygt for fremtiden eller den sorg eller vrede over fortiden, painbody forsøger at plage livet af dig med. Typiske eksempler på at flytte fokus, er f.eks tanker som: “hvad var årsgen, eller hvis var skylden”. Det kan også være en fremadrettet flugt i form af…”hvad nu hvis det hele bliver meget værre…” Begge dele forblænder os, og fratager os muligheden for at igangsætte det der kan gøres for at bedre situationen, her og nu.  Man kan ikke handle i fortiden eller i fremtiden, kun her og nu har vi indflydelse.

Vi er alle i samme båd.

Du er imidlertid ikke den eneste, der har sådan en giftig følgesvend på slæb. Alle mennesker har en fortid og en painbody. Men der er stor forskel på hvormeget tid vi tildeler den, og hvor meget den fylder i kontakten med andre. Nogle er fuldstændig besat af deres painbody, og vil ikke høre tale om at den findes. Bedvidstheden om painbodyens natur og mekanismer, vil gradvist øge vores omgængelighed. De, der ikke sig den bevidst, vil blive mere og mere uomgængelige, og andre mennesker vil tage afstand fra dem, og nogle ender som triste eneboere, uden adgang til nærvær og omsorg.

Hvis vi skal observere vores egen painbody, kan det være en rigtig god ide at begynde med at observere, når den optræder hos andre. Det er ikke særligt svært. Tænk på at den altid for søger at påføre andre smerte. Det er netop det den lever af. Det kan være stikpiller, uopfordret kritik eller direkte fordømmelse af andres handlinger. Uopfordret kritik er en af dens varemærker, ligesom at skabe drama ud af ingenting. Den søger automatisk efter andres skyld, og kommer med påstande deer er taget ud af den blå luft, lyver og fortier for at overleve. Den kan også lide  at bagtale nogle du godt kan lide, i deres fravær.

Når man lærer de karakteristiske træk at kende, kan man så gradvist begynde at iagttage sin egen painbody. 

 

Hvordan tackler man egentlig andres painbody?
Når du observerer at andre opfører sig, på en fjendtlig, uproportionel, fremmed og ubehagelig måde, må du først gøre dig klart, at der ikke er tale om, at du er i nærkontakt med den anden persons ægte jeg, men med en psykologisk mekanisme, der flammer op i den anden.
Et særdeles smitsomt fænomen. Menneskets painbody, har en hemmelig plan om at aktivere painbody i andre mennesker, og pludselig står man midt i et skænderi, mellem to ubevidste instanser. Det er ikke planlagt af nogen af parterne, men den onde cirkel opstår, fordi de begge er ubevidste om dette psykologiske fænomen.
Du kan ikke altid sige noget, der dæmper andres painbody, når den først flammer op i lys lue. Noget af det du siger, ja faktisk alt hvad du siger, vil som oftest blot være mere benzin på bålet. Det vigtigste er, at du tager ansvar for, at “ilden” i den anden ikke også breder sig til dig.
Sig så lidt som muligt. Helst intet. Forhold dig tavs, og registrer blot at din egen painbody, via dine tanker presser på og ønsker at få dig til at deltage, men også at du ved at være bevidst om denne proces, kan vælge at dæmpe den forestående konflikt. Tillad dig selv optræde som iagttageren af dine tanker, og ikke en lydig slave af dem.
Vær så medfølende og forstående som det overhovedet er muligt.
Brug af udtrykket: “Lille ven”, kan af og til dæmpe andres painbody, men ikke altid.
Man kan også godt forsøge med en sætning med følgende præcise ordlyd: “jeg er din ven, og jeg har gode intentioner”. Lad sætningen stå alene og forhold dig tavs derefter, og iagttag tålmodigt, den andens reaktion. Da denne sætning aldrig kan komme fra din painbody, vil budskabet suse forbi den andes painbodyreaktion, og møde modtagerens indre kerne, der jo som bekendt også kun har gode intentioner. Hvis du kan sige sætningen, er du ihverfald ikke blevet inficeret af din painbdoy. Dæmp altid din egen stemmeføring, selvom den andens painbody provokerer ved at råbe op, virke truende og skære tænder.
Giv den andens painbody ret, i alt hvad den forsøger at angribe dig med.
Hvis du forsøger at bortvise et argument, finder painbody lynhurtigt på et andet. Painbody vil have ret i alting, og kan ikke samarbejde og indgå kompromiser med andre. Painbody tvinger os til at påføre andre smerte. Men den kan ikke overleve, hvis den ikke får den rette feedback, hvilket vil sige at den får smerte tilbage fra andre. Det er det, som andres painbody ubevidst anmoder din painbody om.
Hvis alt andet fejler, er der noget der altid virker:
Forlad evt. lokalet og gå en tur. Stille og roligt uden at sige et ord, og uden at smække med døren, eller brænde broer.
Når du kommer tilbage, efter en time eller to, er “ilden” sandsynligvis gået ud, og den anden er måske kommet til bevidsthed om hvad der egentlig var ved at ske.
I fredstid hvor alt er fryd og gammen, er det en vigtig forebyggende foranstaltning, at fortælle din partner om din painbody. Det kan du f.eks. gøre, ved at lade ham eller hende læse disse linier. Du kan også dele din viden med dine venner, søskende og naboer, så så mange som muligt i dit liv, opnår denne vigtige indsigt i sig selv. Så er du nemlig ikke længere helt alene, om at bekæmpe dette fænomen, der er den mest almindelige årsag til krige, konflikter og skilsmisser, mellem to der måske inderst inde elsker hinanden.

 

Her er et link til en rigtig god lektion med Eckhart Tolle, der illustrerer hvordan painbody virker, og hvordan man kan håndtere den:

Video om Nuets Kraft med Danske Undertekster