Patient/offerrollen
Livet er forunderligt og vidunderligt, fyldt med medgang og modgang
Men nogle gange i livet, sker det at vi får ondt af os selv.
F.eks. Hvis vi møder stor modgang eller bliver syge, og skal på hospitalet. Nogle gange er det udløst af vores egne handlinger eller forsømmelser, andre gange er det helt uforskyldt. Når vi arbejder med offerrollen, er det lidt ligemeget, for reaktionen er som oftest præcis den samme. Derfor er løsningen også den samme.
Uanset hvad, går det i hvert fald op for os, at vi står med en kæmpeopgave, vi som oftest ikke har løst før, og som vi ikke lige kan overskue og klare på rutinen. Man kan sige at vi er lidt i krise. Hvis vi gennem et langt liv har forventet at modgang i livet, er en form for straf og noget vi for alt i verden skal undgå, kan der udspille sig et helt bestemt mønster i vores tanker og måden hvorpå vi agerer på sammen med andre. Hvis man har set meget film og tv, kan man være faldet for illusionen om, at ekstrem modgang er folks egen skyld, og noget der kun sker for andre, og aldrig for mig.
Denne særlige tankegang, der kan synes gratis og konsekvensfri, er kerneårsagen, til den indre disharmoni.
Det udløser en ikke en særlig konstruktiv adfærd, som absolut løser ikke problemerne i vores livssituation. Men den er der alligevel, som en blind passager og forhindrer os på mange måder, i at komme videre. Altså at give slip, og nyde livet fuldtud igen, og udnytte alle de muligheder som ethvert menneske har fået. Denne tilstand af tungsind dræner vores energi, og kan handlingslamme os i lange perioder.
Dette fænomen, kaldes med et fremmedord for offerrollen.
Offerrollen kan udløses, hvis der opstår noget fuldstændig uventet, og som vi ikke før har prøvet.
Konsekvenserne.
Uanset hvad der udløser rollen, er vores opgave, at se det hele lidt fra oven og spørge os selv, hvor meget energi vi bruger på den.
Hvis man tænker meget på, eller hyppigt fortæller andre om, at nogen har gjort en ondt for ti år siden, eller man havde det skrækkeligt under svær sygdom, men her flere år efter er fuldstændig rask, har man allerede bevæger man sig ind i offerrollen. Man kan så opleve at andre tager afstand, fordi det opleves belastende for dem, at du kører i den samme rille år efter år. Social isolation, er altså på samme måde som energiforladtheden, en af de usynlige konsekvenser af at være i offerrollen.
Afsked med offerrollen/patientrollen.
Uanset hvad der udløser den, er det vores opgave, at prøve at se det hele lidt fra oven, og se hvor meget energi vi bruger på den. Alså at erkende dens eksistens. Man kan nemlig ikke løse problemer, man ikke kan få øje på.
Særlige ting du kan opservere:
Perspektivet i offerrollen er altid et fokus på fortiden. Det er i begyndelsen ikke et valg, men noget der sker automatisk, fordi ikke alle selv kan bestemme, i hvilken retning den indre opmærksomhed er rettet. Alt hvad der er foregået i fortiden, er der ikke mere. Her og nu, er fortiden kun repræsenteret, som rester af fortællinger i vores hukommelse. Ligesom sneen der faldt i fjord, har den ingen praktisk betydning, når jeg befinder mig i min varme stue en forårsdag.
At bevæge sig ud af offerrollen, betyder altså at vi må tvinge vores tidsmæssige perspektiv og fokus hen på det nu, vi rent faktisk står i.
Det lyder let, men hjernen er meget rutineret i, rent tankemæssigt, at flytte vores tidsmæssige opmærksomhed, væk fra nuet. Enten tilbage i tiden, eller ud i fremtiden. Andre du møder kan ubevidst gøre det samme, og derved bliver dit fokus bestemt af dem. Altså medmindre du har lært at undgå denne automatiske reaktion. Sætninger som “Hvis var skylden? “ eller “hvad nu hvis…” er de mest typiske tankemæssige fælder, vi alle falder i af og til. Medienindustrien lever af det, så det vil du nok opleve af og til.
Nuet forpligter. I nuet kan du handle og løse aktuelle og akutte problemer. Du kan også bede andre om hjælp. Det kan du ikke gøre med problemstillinger der var engang, eller med problemstillinger, dine tanker bilder dig ind, muligvis vil forkomme i fremtiden.
Mange har forsøgt at ændre på fortiden, men ingen har hidtil kunnet rette så meget som et komma. At bruge sin tid og energi på det, svarer lidt til at forsøge at handle og agere på drømme, mens man sover.
Hvordan du øver dig i at fastholde dit fokus på nuet, kan naturligvis optrænes. Begynd f.eks. i dag. Selvom du aldrig har brugt din hjerne til det før, er det aldrig for sent. Alle kan lære det. Især når vi først indser, at andre der gør det, lever et langt mere harmonisk liv med både sig selv og deres omgivelser. Der er god hjælp at hente hos en rigtig ekspert på området: Eckhart Tolle.
Tolles bog om Nuets kraft
Livet før du har lsæt Tolles bog.
Livet efter du har læst Tolles bog.