Søvnens funktioner
Alle mennesker, er fra naturens hånd forsynet med tusindvis af arveanlæg, der rummer dispositioner for særlige evner og fortrin. Kombinationen af disse arveanlæg, gør det muligt for os at udnytte de livsmuligheder, der findes på det sted vi er født, eller hvor vi vælger at bosætte os.
Der er imidlertid nogle fælles vilkår og spilleregler, vi må respektere, for at kunne udnytte og omsætte vores mange fortrin, og drage fordel af de mange muligheder, som vores omverden tilbyder. Altså en måde hvorpå vi kan leve i pagt med naturen, i stedet for at modarbejde den.
Menneskekroppen kræver hver dag væske, føde og frisk luft, for at kunne fungere ordentligt. Efter ca. 16 times drift, løber vi så at sige tør for strøm, eller energi. Det er her hvilen og søvnen kommer ind, og kan genoplade os til 100% på energiskalaen.
Samtidigt har dagens forskellige gøremål, ændret på mængden af kroppens kemiske signalstoffer, så der ikke er den samme naturlige og perfekte balance, som om morgenen. Disse stoffer er netop dem, der usynligt og ubevidst styrer hjernen, og giver os muligheden for at fungere optimalt dagen igennem, som den bedste udgave af os selv. Hvis vi gerne vil fastholde en normalvægt, spiller søvnen en kæmperolle: Læs mere her og bliv klogere på de særlige usynlige mekanismer omkring appetitregulering, søvn og overvægt.
Søvnens funktioner er rigtig mange, og altså ikke blot en tid hvor vi slukker for strømmen , og hviler kroppen. Faktisk er søvnen den periode på døgnet, hvor der sker allermest i hjernen.
Søvnen er vores privilegium. Uanset hvad vi har brugt hjernen til i dagens løb, har vi om natten mulighed for at reparere på slid og småskader, og derved tilpasse os, til at møde næste dags udfordringer, med frisk mod, virkelyst og optimisme.
Det gælder også for vores handlekraft, appetitregulering, humør, smidighed, samarbejdsevne, dømmekraft, koncentrationsevne, hukommelse, indlæringsevne og ikke mindst vores fysiske sundhed. Det er også gennem søvnen at kroppen genopbygger sit immunapparat, der yder en vis beskyttelse mod såvel virus- som bakterieinfektioner.
Den uafbrudte søvn har en særlig god bivirkning. Den er nemlig også med til at dæmpe mismod, håbløshed og negative tanker. Ved tegn på f.eks. depression, er det derfor meget vigtigt, at sikre sig optimal søvn, så man i en fart bl.a. kan stabilisere hormonerne oxytocin, dopamin og serotonin. Herved kan mange undgå, eller reducere mængden, af antidepressive medicin, som f.eks. de såkaldte lykkepiller.
Krop og hjerne kræver imidlertid en vis periode, ca. 7-9timer, hvor den dels kan hvile ud, restituere, rydde op i alle dagens nyankomne informationer og reparere og nulstille de automatiske mekanismer, der findes i os alle.
Disse mekanismer kaldes for hormoner eller neurotransmittere.
Uanset arveanlæg og tidligere præstationer i livet, er intet menneske bedre, end sin sidste nattesøvn. Derfor har naturen indrettet det så snedigt, at den har forsynet os med en særlig opladningsfunktion, der samtidigt indeholder en slags 16-timers serviceeftersyn eller vedligeholdelsesprogram.
Dette opladnings program styres af solens lys.
Døgnrrytmerne.
De to hormoner, der fra naturen side styrer balancen mellem vores søvn og vågne tilstand, kaldes for Melatonin og Cortisol. Melatonin fremkalder søvnighed, og Cortisol gør os friske og aktive. Styringen kommer simpelthen fra solens lys og virker gennem vores øjne. Når lys rammer nethinden, producerer vi mest Cortisol. Når mørket sænker sig producerer vi mest Melatonin.
Det er jo rigtigt praktisk, fordi vi så kan sove, mens det er mørkt, og være aktive i de lyse timer. Hvis vi gør vi det, kan vi leve i pagt med naturen, og vedligeholde hjerne og krop, på den mest optimale måde.
Søvnrytmerne.
Det ideelle og optimale forløb af en nattesøvn, består for menneskets vedkommende af 5-6 søvnperioder á ca. 90 minutter.
En enkelt normal 90 minutters søvnperiode eller sekvens ser sådan ud.
Hjernens bølger svinger med forskellige frekvenser, og dette medfører en lettere eller dybere søvn. På illustrationen ses, hvordan vi fra vågen og bevidst tilstand(Alfa bølger)først glider ned i den lette søvn(Theta bølger) og derefter ned i dyb søvn(Delta Bølger), og til sidst tilbage til let søvn igen, og en ny 90-minutters cyklus påbegyndes.
Her ses hvordan en komplet nattesøvn ser ud:
Perioderne er ikke helt ens, men de har en fortløbende hensigtsmæssig rækkefølge. Hvis vi bliver vækket midt i forløbet, går der kludder i reparationsprocessen, og vi må starte forfra.
Da disse 90 minutters faser, også kører i dag- og aftentimerne, kan vi simpelthen planlægge, at gå til ro på det særlige tidspunkt, hvor hjernen netop er i den fase, hvor den bevæger sig fra Alfabølgerne og ned mod Thetabølgerne. Herved kan vi lære at slumre ind på 5 minutter.
Vi taler om søvnen som et komplet serviceeftersyn/reparationsprogram af hjernen, med i alt 5 forskellige hovedformål.
Hvert punkt tage ca. 90 minutter.
Punkterne udføres i rækkefølge fra 1-5 uden afbrydelser.
Lad os kigge nærmere på hvad der sker i hver fase:
Indslumring, eller twilightzonen, hvor risikoen for at falde i søvn er mest optimal.
Rem Søvn er den lette søvn. Det er her vi drømmer. Det er også herfra vi vågner af os selv, når hele serviceprogrammet er kørt færdigt.
Dyb søvn: opretning og nulstilling af bl.a. hormonbalancen.
Let søvn: Reparation af hjernens slidte og defekte celler, og udskylning af affaldstoffer. Dette foregår især i og under søvnens sidste par faser, og er særdeles vigtige at få med, hvis vi vil bevare vores intellekt, høje indlæringsevne og gode hukommelse.
- Timing og regelmæssighed betyder alt. Det er vigtigt at gå i seng på samme tid hver aften, så man altid kan ramme den rette personlige fase, hvor indslumringen kun tager et par minutter.
- Støj, lys, tændte mobiltelefoner og vækkeure, skader nattesøvnen, og svækker også genopbygning af hjernens celler efter en evt. skade.
- Man skal altid vågne af sig selv. Eller risikerer man at blive vækket i en forkert fase, hvilket dels er ubehangeligt, og som også spolerer nogle af reparationsprocesserne.
- Der skal være bælgravende mørkt og ca. 18 grader i soveværelset.
Det er vigtigt for ethvert menneske at opretholde sin komplette regelmæssige nattesøvn, hver nat året rundt.
Men søvnen bliver særdeles vigtig, hvis man har fået en skade på hjernen, og en del celler er gået tabt. Her er søvnen den væsentligste faktor, til at speede genopbygningen af cellerne op, fordi produktionen af nye hjerneceller foregår mens du sover.
Hvis du synes du sover rigtigt dårligt, sveder om natten og falder uønsket i søvn hver dag, kan der være tale om et søvnsyndrom.
Det mest almindelige hedder Obstruktivt Søvnapnøsyndrom.
Hvis du fandt denne side brugbar og informativ, må du gerne dele linket med andre, der kunne have glæde af den. Det gør du ved at klikke på et af de små blå links (FB, Twitter eller e-mail) herunder.