Søvn og Overvægt
Får jeg nok – Søvn?
Det er helt naturligt for os mennesker, at vi af og til spørger os selv:
“Får jeg mon søvn nok”?
Alle mennesker, har et indre ønske, om at vågne friske og veludhvilede op hver morgen. Det giver os nemlig en enestående mulighed, og en ubændig trang, til at drage ud i verden og udføre de opgaver, som er værdifulde og vigtige for os og vore medmennesker. Hvis søvnen har været helt perfekt over lang tid, kan vi oven i købet optræde i den allerbedste udgave af os selv.
Denne gode intention, kan imidlertid være svær at leve op til, hver eneste morgen livet igennem. Selvom søvnløshed og søvnproblemer aldrig er noget, som vi bevidst har til valgt eller planlagt, er det alligevel et fænomen, vi er nødt til at tage alvorligt, hvis vi ønsker et liv der også rummer trivsel og social succes.
Den gode nyhed er at vi alle er født med et indre søvnur, der sikrer vores overlevelse. Præcis ligesom tørsten og appetitten.
Altså findes der en ubevidst mekanisme i hjernen, der holder regnskab med kvaliteten og længden vores søvn.
Hvis vi har sovet dårligt en enkelt nat, et par dage, eller måske i månedsvis, vil underbevidstheden sende signaler til vores bevidste jeg, om at noget er galt. Det gør den ved allerede at påføre os ubehag, når vi vågner. Søvngælden gør os hurtigt søvnige, gabende og dvaske igen, og motiverer os bestemt ikke til at stå op og være aktive, selvom vækkeuret måske kræver det af os. Man kan godt sammenligne søvnen med en bankkonto, hvor det indestående beløb altid afhænger af de løbende indtægter og udgifter.
SØVN og OVERVÆGT
Søvnmangelen har en særlig dårlig, men særdeles udbredt konsekvens. Sandheden er den, at de 2 hormoner der skal styre appetitten , og især udløse følelsen af mæthed, nulstilles hver nat, når vi har sovet i ca. 7 -9 timer. Hormonerne kaldes for Ghrelin og Leptin. Det betyder naturligvis, at mennesker der lider af søvnmangel, ofte tvangsoverspiser og bliver overvægtige. Også selv om vi ikke selv kender årsagen. Det er lige meget hvad du spiser og hvornår. Hvis du slet ikke kan mærke den naturlige mæthed, og samtidig har en ubændig appetit, vil du naturligvis falde i, igen og igen. Kostråd, madprogrammer og slankekure, vil bare gøre dig mere og mere forvirret, og til sidst få dig til at tro, at der ikke er noget at gøre for at tabe dig. Altså at det er dig, der er noget i vejen med, siden de tvivlsomme råd i medierne ikke virker, og at vægttab så er umuligt for dig. Det er naturligvis kun umuligt, sålænge ubalancen i dine appetitregulerings hormoner, bestemmer benhårdt over din frie vilje.
Det kan virke lidt underligt, at fedme/slanke industrien, og de tilknyttede medier, ikke har gjort sig særlige anstrengelser, for at synliggøre dette fænomen. Men det ville naturligvis være at save den gren over, man selv sidder på. Der er nemlig flest penge, i de fede og sultne kunder.
Men sandheden er altså den, at løsningen oftest ligger i vores søvnhygiejne, der er løbet af sporet.
Vores privilegium
Men hvis vi i øvrigt er sunde og raske, vil underbevidstheden altid sikre, at vi indhenter det forsømte, næste gang vi går i seng, og lader kroppen være uforstyrret i 10-12 timer. Det behøver vi altså ikke at bekymre os om, og måske ligge og være urolige og søvnløse over.
Vi dør altså ikke af søvnmangel. I hvert fald ikke for en kortere periode. Men selv om truslen slet ikke er reel, vil mange alligevel ligge vågne i timevis og gruble over at de ikke kan falde til ro.
Hvis vi ikke giver kroppen ro, og søvngælden har vokset sig tilpas stor, vil underbevidstheden før eller siden tvinge os til at lukke ned. Den vil, når vi mindst venter det, slukke for hjernen og lade øjnene glide i, uanset hvad vi laver og hvor vi befinder os. Helt uden forvarsel, og uden at spørge vores bevidste jeg om lov. F.eks. på sofaen, når vi kommer hjem, eller foran fjernsynet. Er gælden tilstrækkelig stor, vil det også kunne ske til møder, mens vi sidder og spiser, eller når vi kører bil.
Hvis man vil tage et søvnproblem alvorligt er det vigtigt, at skelne mellem to forskellige ting:
A – Har jeg problemer med at falde i søvn?
B- Har jeg let ved at falde i søvn, men vågner jeg op, og føler mig mere træt, end da jeg gik i seng?
Løsningerne på det først problem A er forholdsvis enkle. Årsagen er ofte uløste problemer og konflikter fra ens vågne liv. Der kan være tale om psykologiske traumer fra fortiden, eller en uheldig omgangskreds og livsstil, der gør os bekymrede for fremtiden.
Den kortsigtede løsning, er her sunde søvnvaner og sovemiljø, og meditations musik eller søvnhypnose før sengetid. Der findes masser af den slags på youtube. Den mere langsigtede løsning på A, kan f.eks. være psykologbehandling, eller at gå til en læge med forstand på søvnhygiejne. Det kan også være at skifte job, flytte bopæl fra et betændt miljø, eller ved at udskifte en problematisk omgangskreds, med en mere sund og velfungerende.
Link til en søvnvideo med Dyb Ro – meditation – Den dybeste søvn
Hvis du i stedet svarer ja til B, er problemstillingen og løsningen noget anderledes. Til gengæld, er chancerne for succes langt større. Det kan imidlertid være svært for dig selv at finde årsagen, fordi problemerne viser sig mens du sover. Du registrer blot at du vågner op, uden at føle dig udhvilet, selvom du tilbringer 7-8 timer i sengen. Faktisk kan du måske knapt huske, hvornår du sidst er vågnet op, helt frisk og veludhvilet.
Der kan naturligvis være mange forskellige årsager til denne problemstilling. Den mest udbredte og almindeligste form her i Danmark, kaldes for et søvn syndrom, og det kan du se en video om, her: